
Helle Madsen (V) om budget 2014
1. oktober 2013 - kl. 10:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Vi kan ikke bruge flere penge end vi har. Jeg huske godt i 2011 da SF tog ordet i byrådssalen og lovede, at hvis Helle Thorning og Villy Søvndal kom til magten på Christiansborg, så ville SF komme kørende ind i byrådssalen med en trillebøre fuldt med penge. Ak nej, det er jo ikke sådan det er gået med Helle & Villys fair løsning.
Så vi har indset, der ikke kommer flere penge til Frederikshavns kommune. Vi er nød til at gøre tingene mere effektive, for færre midler. I venstre lover vi ikke mere end vi kan holde”, fortæller Helle Madsen byrådsmedlem for Venstre.
En kommentar til “Helle Madsen (V) om budget 2014” under annoncerne.
Helles lille historie er da meget sød, selv om jeg ikke erindrer pågældende ordveksling, der – hvis den overhovedet faldt – må have været sagt med et spøgende glimt i øjet. Jeg kan derimod klart huske, at jeg ved flere lejligheder har advaret mod overdreven optimisme over den siddende regerings vilje til at løsne op for den kommunale økonomi – og manet til forsigtighed, ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet. I SF er vi indstillet på også i det kommende byråd at være et ansvarligt parti, men vi har nogle områder vi vil prioritere højere end andre – og ikke bare som Venstre foreslår: køre alle budgetter over med den samme nedskæringsprocent efter grønthøstermetoden. Der er nogen ting vi vil forsøge at gøre anderledes for at opnå de rationaler vi lægger op til i flertalsgruppens budgetforslag – og det har vi en klar forventning om kan lade sig gøre, hvis vi udstikker tilstrækkeligt klare retningslinier fra politisk hold. Helle har desværre nok ret i, at der ikke kommer flere penge til kommunen. Derfor skal vi vride mest muligt ud af de midler vi trods alt har, men helst uden at vi klemmer de svageste borgergrupper i samme vridemaskine!
Søren Visti Jensen
Byrådskandidat SF