
Sidste udkald til Spøgeri og magi på Sæbygaard i år
17. juli 2013 - kl. 10:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag den 22. juli er sidste udkald for børn og voksne til at møde admiral Niels Juul kendt fra slaget ved Køge Bugt. Niels Juul boede på Sæbygaard, som han af hændte til Holger Pax, så han kom til og bo på Sjælland og dermed tættere på Holmen.
Holger Pax og Elisabeth Bille kan også mødes, hvor de sidder og spiser i riddersalen sammen med et par gæster, det er fra deres tid den store samling af interiør og tekstiler findes. Under rundturen støder man på spøgelser og andre beboere på slottet bl.a. tyendet, der sidder og synger i kælderen samt hygger sig, eller se hvad der gemmer sig bag den hemmelige dør med spindelvæv, edderkopper og slotsmus.
I borggården finder et større optrin sted fordi en gårdskarl har taget af herremandens pengeskrin og er blevet anholdt, her bliver han forsøgt reddet af sin kone madam Dunk.
Forestillingen foregår kl. 13 og 15.
Udenfor borg gården er der legeplads med bl.a. bueskydning.
Til alle børnene er der gratis is efter rundvisningen i Cafeen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sidste udkald til Spøgeri og magi på Sæbygaard i år' til en bekendt