
Skoleårsafslutning for eleverne på Stidsholt
4. juli 2013 - kl. 16:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag d. 29. juni tog Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole afsked med elevårgang 2012-2013.
Efter en lang prøveperiode og en outrouge med rengøring og tur til Drengeborg ved Aalbæk, vendte elever og personale tilbage til Stidsholt, hvor forældre og øvrige familiemedlemmer var samlet til dimissionsfest og afsked.
Forstander Steen Jensen fremhævede i sin dimissionstale elevårgang 2012-2013 som en meget stabil årgang, som bl.a. meget længe præsterede at være flere elever, end de 114 elever, der begyndte på Stidsholt i august 2012. Også de mange flotte sportsresultater, der i løbet af skoleåret blev opnået, bl.a. et Danmarksmesterskab i holdbadminton for efterskoler og Jysk Mesterskab i AA-rækken i drengehåndbold, blev nævnt.
Efter en flot elevoptræden, hvor elev Line Mouritsen flot fremførte to sange akkompagneret af lærer Torben Pihl, blev prøvebeviser uddelt, og herefter var det for eleverne tid til en tårevædet afsked.
Henover sommeren lægger Stidsholt hus til flere sportscamps for ungdomsspillere og til træningslejre for både de danske mestre i herrehåndbold Aalborg Håndbold og i damehåndbold FC Midtjylland, inden det nye skoleår og dermed elevårgang 2013-2014 begynder søndag d. 11. august.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skoleårsafslutning for eleverne på Stidsholt ' til en bekendt