Kuglepenne i titusindvis<br>…

Kuglepenne i titusindvis

3. juli 2013 - kl. 11:25 - af

Han er 60 år gammel og har samlet på kuglepenne i 10 år. Oprindeligt startede han med at samle til sin storebror, men pludselig en dag kunne han selv idéen med at samle kuglepenne ved, at de var flotte, farvestrålende og ikke mindst var der rigtig mange forskellige typer, farver og slags.

Navnet er Frede Sørensen, og han bor i Agersted. Frede er efterhånden blevet storsamler af reklamekuglepenne og er medlem af to kuglepenneklubber. Igennem årene er antallet efterhånden nået op på mere end 40.000 reklamekuglepenne – forskellige vel at mærke. Han kan også godt finde på at spørge folk, om de skulle ligge inde med nogle forskellige former for kuglepenne, for har de noget interessant, er Frede altid god for en byttehandel.

Over hele Nordjylland, hvor der er samlere, messer eller udstillinger, kan man finde Frede, der har medbragt alt, hvad der byttes kan, og forhåbentlig til noget der endnu ikke findes i samlingen derhjemme i Agersted på Skovledetvej, på de store hulplader, som mange af kuglepennene er sat op på.

– Lige i øjeblikket har jeg god tid på grund af en dårlig ryg og er sygemeldt, men så får jeg skam ryddet en del op i diverse kasser og dåser, og det kan jeg sidde stille på min bagdel og gøre.  Selv om det nok ser ud til, det hele ligger og flyder, så er der skam system i rodet, i de forskellige papkasser, opsætningstavler og plastdåser, fortæller storsamleren.

– I kuglepenneklubberne mangler vi samlere fra Øst- og Midtvendsyssel. Vi er ikke så mange, så hvis nogen har denne interesse, kan de bare kontakte mig på 22 92 45 09 eller på mailadressen skovledetlimousine@hotmail.dk< – og husk endelig ikke at smide dine brugte/ubrugte kuglepenne ud, men gem dem til en som mig, slutter Frede Sørensen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kuglepenne i titusindvis
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger