Sagen om bebyggelse i Vestergade atter udsat

Sagen om bebyggelse i Vestergade atter udsat

23. maj 2013 - kl. 15:15 - af

Efter Plan- og Miljøudvalget sidste møde vedrørende bebyggelsen på Vestergade 12 har der har været udsendt naboorientering til omboende ejere, erhvervslejere og boliglejere.

Orienteringen har givet anledning til en række indsigelser – 9 vedrørende anvendelse, 6 vedrørende bebyggelsen, 2 blanke og 1 positiv.

De erhvervsdrivende og ejendomsejere i området peger alle på det uheldige i ikke at fastholde erhvervsanvendelsen i stueetagen ud til gågade og torv.

En erhvervsdrivende skriver: ”Det er rigtig vigtigt i en by som Sæby, der rent faktisk har formået at have et godt og større forretningsliv end byens størrelse egentlig berettiger til, at der også bakkes op, der hvor det er muligt, ikke mindst fra kommunens side, og gør alt for at bevare de mange butikker og deres overlevelse. Den flotte gågade skal bevares, som den er og ikke lukke af for resten af butikkerne længere oppe ved at lave et lejlighedskompleks lige midt i gaden”.

Der henvises også til præcedensvirkning. Andre kunne få samme ide.

Endvidere nævnes, at der ikke er mange tommer erhvervslejemål.

Ejendomsejere og boliglejere peger på omfanget af bebyggelsen og nævner gener fra skygger og parkeringssituationen.

De handlende i området har alle tilkendegivet, at erhvervsanvendelse i stueetagen skal fastholdes.

I bycenteret i Sæby er der p.t. 3 butikker, der står til leje – 2 i Grønnegade og 1 ved Krystaltorvet.

Med baggrund i bemærkningerne ved naboorienteringen har udvalget på et møde den 17. maj genovervejet beslutningen, og har indstillet at der gives afslag på indretning af boliger i stueetagen Vestergade 12, Sæby, og at sagen udsættes og afventer dialogmøde med Handelstandsforeningen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sagen om bebyggelse i Vestergade atter udsat ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER