
Åbent hus for fritidshusejere på ”Værestedet”
16. maj 2013 - kl. 6:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kulturhuset ”Værestedet” i Lyngså havde fredag d. 10. maj inviteret alle ejere af fritidshuse i Lyngså-området til at besøge ”Værestedet”.
Gitte Mortensen, formand for husets bestyrelse, fortæller at repræsentanter for ejerforeningerne – Lokalhistorisk forening for Lyngså og Omegn, Lyngså og Omegns Borgerforening samt børneklubben ”Vildbasserne – var til stede for at fortælle og besvare spørgsmål samt vise rundt i huset.
Der var åbent for samlingerne i lokalhistorisk samling, ligesom der blev vist dias fra området og fra forskellige afholdte aktiviteter og budt på kaffe og småkager.
Der var stor interesse for huset og dets muligheder fra de omkring 40 fremmødte i løbet af de 3 timer arrangementet varede. Arrangørerne, som var rigtig glade for at vise ”Værestedets” faciliteter frem, var tilfredse med fremmødet, idet der blev skabt mange gode kontakter og også tegnet nye medlemmer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åbent hus for fritidshusejere på ”Værestedet”' til en bekendt