
Jazz og blues danner rammen i museets gård
14. maj 2013 - kl. 13:53 - af Henrik Christensen
Foruden jazz i mange afskygninger på Sæby Jazzfestival udvides det musikalske tilbud i år med blues, idet Sæby Museums Forening foruden jazzen lørdag eftermiddag i museets gård supplerer arrangementet med blues om fredagen. Det bliver ”Rock- og Bluesbandet” fra Aalborg, der med sine fire medlemmer, Jan Rasmussen ( lead guitar), Morten Møller ( bas guitar), Karsten Faldborg (guitar/vokal) og Thomas Carstensen (trommer), der her tegner den musikalske mangfoldighed inden for jazzens område. ”Rock- og Bluesbandet” spiller fredag fra kl. 16.00 til kl. 17.30, og det er håbet, at denne musik også vil tiltrække yngre festivalgæster.
Traditionen tro, kan man næsten allerede sige, spiller ”Lektor Linds Orkester” igen i år sin dejlige, swingende, melodiske jazz, som er faldet i så mange sæbynitters smag. ”Lektor Linds” spiller som tidligere år i Sæby Museums gård lørdag eftermiddan fra kl. 13.00, og som tidligere tilbyder Sæby Museums Forening begge dage museumsbjesk, lokale tørfisketapas og godtøl fra Skagen, så der er lagt op til et par hyggelige dage.
Desværre har museumsforeningen været nødt til at aflyse det annoncerede arrangement på Sæby Museum tirsdag aften, der ligesom tidligere år skulle sætte fokus på jazzen i sæbyområdet. Lokale ”Old Ragged Jazzmen” skulle i et lille intimt arrangement på museet have bragt new orleans-jazzen jazzen til Sæby i ord og musik, men forhåbentlig kan det ske en anden gang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jazz og blues danner rammen i museets gård' til en bekendt