MobilePay – Slip for kontanter i lommen

MobilePay – Slip for kontanter i lommen

13. maj 2013 - kl. 8:31 - af

Danske Bank er nu klar med en helt ny app – MobilePay – der gør det nemt at sende penge via smartphones. Løsningen er for alle – uanset bank – og det eneste du behøver, er modtagerens mobilnummer.

Nu er der godt nyt til dig, der sjældent har kontanter på lommen. En ny app, der kan ses som et smart alternativ til kontanter, gør det nu hurtigt og nemt for private at sende mindre beløb til hinanden via smartphonen.

– Med den nye app har vi gjort det lige så nemt at sende  penge som at sende en sms. Når du kender modtagerens mobilnummer, kan du med få klik overføre penge. Du behøver ikke at logge på mobil- eller netbank, og dermed bliver det nu endnu mere enkelt at overføre penge, siger Jens Ole Christensen, filialdirektør Danske Bank, Skagen Afdeling.

Nemt at dele regningen

Den nye app er især velegnet i situationer, hvor man skal dele regningen med andre, for eksempel når man er på café eller ved fælles gavekøb. Man skal have en smartphone, et dansk mobilnummer, betalingskort og en bankkonto for at komme i gang. MobilePay kan bruges af alle, uanset hvilken dansk bank man har konto i.

– Vi kan se, at vores kunder i stigende grad foretrækker at bruge mobilen til betalinger, fordi den altid er lige ved hånden. På bare to år er vores mobilbank blevet downloadet af over en halv million danskere. Og alene det sidste år er antallet af transaktioner i vores mobilbank fordoblet. Derfor har vi også store forventninger til MobilePay, der gør hverdagen endnu lettere, siger Jens Ole Christensen.

Danskerne er klar

En af Danmarks mest nyskabende IT-personligheder Preben Mejer,  der er medstifter af videnscenteret Innovation Lab, ser positivt på Danske Banks nye app.

– Betalingsløsninger via mobilen har teknisk kunnet lade sig gøre i et stykke tid. Det, der har manglet, er, at nogle af de store aktører – virksomheder, som kunderne har tillid til – går ind og sætter gang i markedet  og udviklingen. Derfor glæder Danske Banks lancering mig meget, siger Preben Mejer.

Og ifølge Preben Mejer er danskerne klar, for udviklingen i salget af smartphones og den eksplosive vækst i dataforbruget til mobile enheder siger mere end ord. Alene i 2012 er brugen af mobil-data fire-doblet i Danmark, og væksten fortsætter, spår IT-guruen. Han peger samtidig på, at smartphonen gradvist bliver ”my personal trusted device”.

– Mere og mere af hvad der har med mig at gøre ligger på smartphonen, jeg bruger den til at låse op med, jeg gemmer også personlige og følsomme oplysninger på den, og jeg vil bruge den til at betale med, slutter Preben Mejer.

Om MobilePay

  • MobilePay er tilgængelig for alle danskere over 15 år.
  • App’en kan hentes gratis til iPhone i Apples App Store eller til Android-telefoner i Google Play.
  • Man kan sende 1.000 kr. pr. dag og op til 500 kr. pr. gang.

Typiske brugssituationer

  • På restauranten eller caféen: Fordi du i forvejen har dine venners telefonnumre lagret i dine kontakter og derfor nemt kan overføre din del af regningen – eller minde dem om, at det var dig, der lagde ud.
  • På loppemarkedet: Fordi det er hurtigt at indtaste sælgers mobilnummer, og fordi sælger med det samme kan se overførslen.
  • Fælles gavekøb: Fordi det er nemt at foretage overførslen her og nu frem for at skulle huske på, at man skal overføre et beløb senere. Selv hvis man ikke har modtagers mobilnummer kodet ind, så er det nemmere at udveksle mobilnummer end kontonummer.  

Se demo og læs mere om MobilePay: www.mobilepay.dk

En kommentar til “MobilePay – Slip for kontanter i lommen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “MobilePay – Slip for kontanter i lommen”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'MobilePay - Slip for kontanter i lommen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER