Loppemarked for private på Jagtcenter Nord

Loppemarked for private på Jagtcenter Nord

13. maj 2013 - kl. 0:03 - af

Priserne på stadepladserne var kun kr. 20 – pr. stand. Det benyttede en halv snes private kræmmere sig af, da Jagtcenter Nord lagde grund til på Mors Dag søndag 12. maj.

Her kunne købes næsten alt for næsten ingen penge, og lige fra starten midt formiddag var markedet godt besøgt.

– Vi gør det her for at vise, vi også kan være et social samlingspunkt, fortæller loppemarkedets ”tovholder”, Henrik Vanggård, og fortsætter.
– Vi har et rigtigt flot naturområde herude med denne dejlige plads, samt den store åbne med søen, og så selvfølgelig skydebanerne som jo selvfølgelig ikke er i brug i dag. Mange af dem der kommer til daglig er jo let kendelige i deres natur- og jagtdress, men som i kan se, er der rigtig mange ansigter imellem, som ikke kommer her så tit, så vi håber, alle får en god oplevelse herude.

Blandt de mange fremmødte, var der også familier, der var kommet for at hygge sig. Flere havde medbragt familiens kæledyr i form af hund, der alle blev ført i snor, når de skulle luftes. Alt imens familien gik og kiggede på loppemarkedet, lød der af og til et vuf fra de parkerede biler, og så var det tid at lufte vovse en tur rundt om søen.

Pladsen åbnede 10.00, og bare et kvarter senere var der fuld gang i handlerne. Ægteparret Vagn Karlsen og frue fra Østervrå var slet ikke færdige med at pakke ud, men der handledes på livet løs alligevel.

Helene Jensen fra Sæby havde fornuftigt nok opstillet sine varer i et lille telt. Her lå flotte hjemmelavede lovlige jagtknive i behørige læderskeder, som hendes mand havde lavet som fritidsarbejde. Prisen lå mellem 12 – 1600 – kroner stykket, hvilket absolut er acceptabelt for så flot et stykke håndlavet arbejde. Hver gang en jæger fik et sådant stykke håndværk i hånden, begyndte han at slikke sig om munden – ingen tvivl om, at den slags ting er for feinsmekkere.

Claus Jensen passede i dagens anledning centerets cafeteria og fortalte, at der ikke var gjort noget særligt ud af ekstra middage i dagens anledning, men han håbede da på at sælge noget kaffe, kage, chips, pølser, øl, vand samt andre fornødenheder til de mange fremmødte, så centeret ad den vej fik lidt udbytte af dagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Loppemarked for private på Jagtcenter Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger