En finurlig aften på Fejborg bakke

En finurlig aften på Fejborg bakke

9. maj 2013 - kl. 14:37 - af

Kræftens Bekæmpelse i Sæby kunne den 8. maj byde 70 deltagere i alle aldre velkommen til en finurlig naturvandring i Vesterskov, Brønden. Aftenen bød på det bedste vejrlig længe, solen skinnede fra en skyfri himmel og med helt vindstille, kunne man sanse alt, der rørte sig i skoven.

Naturvejleder Bo Storm fra Frederikshavn Kommune gik forrest i skoven – op og ned ad skønne stier ved Fejborg bakke. Aftenens tema var de finurlige små dyr, der lever i skovbunden. og som er det vigtige grundlag for alt liv på denne jord.

Hvem vidste lige, at der findes 1. million forskellige insekter i verden og de 500 af slagsen i Danmark, at vi har 11 regnormearter i Danmark, at humlebien lever i bakkeskråningerne i skoven, at nogle biller kan løbe med en fart på 10 km i timen, at bøgebillen kan kende forskel på træerne og altid vælger bøgen. Jo, Bo Storm kunne fortælle så alle stod helt stille og lyttede med stor interesse.

De store dyr blev også nævnt, såsom ulven, som han mener snart kommer til Vendsyssel. Den kan sagtens svømme over Limfjorden, så det er bare et spørgsmål om tid inden den kommer – og hvad med en brunbjørn på Fejborg bakke, ikke utænkeligt mente Bo Storm.

Aftenen sluttede af ved lejrskolens bålplads, hvor lokaludvalget stod for fællesang omkring bålet, salg af skinkeringe, øl og vand. Emmy Jakobsen takkede for den store deltagelse og for Bo Storms frivillige indsats og mindede alle om, at Sæby Lokaludvalg netop har udfærdiget program for næste år, hvor næste arrangement bliver Stafet for livet den 15. og 16. juni på Knivholt i Frederikshavn.

En kommentar til “En finurlig aften på Fejborg bakke” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “En finurlig aften på Fejborg bakke”

  • Emmy Jakobsen

    Tak for en fin – finurlig og helt vidunderlig forårsaften i Fejborg Bakker.
    Med Bo Storm som naturvejleder er den bare hjemme sådan en aften, hvor bøgen lige var sprunget ud dagen før (tror jeg) – fuglene sang og skovbunden kriblede.
    Bålhygge og aftensang – ja hvordan kan det næsten blive bedre.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En finurlig aften på Fejborg bakke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER