Karl Erik Slynge ny formand i Frederikshavn Erhvervsråd

Karl Erik Slynge ny formand i Frederikshavn Erhvervsråd

1. maj 2013 - kl. 6:53 - af

Tirsdag den 30. april blev Karl Erik Slynge, direktør i Trigon valgt som ny formand for Frederikshavn Erhvervsråd på vegne af de tre lokale erhvervsforeninger i Skagen, Sæby og Frederikshavn.

På årets generalforsamling for Frederikshavn Erhvervsråd blev Karl Erik Slynge, direktør i Trigon og formand for Frederikshavn Erhvervsforening valgt som ny formand for erhvervsrådet.

På valg var de tre formand for de lokale erhvervsforeninger: Leif Stiholt fra Sæby Erhvervsforening, Karl Erik Slynge fra Frederikshavn Erhvervsforening og Allan Kastor fra Skagen Erhvervsforening. Allan Kastor stillede ikke op til formandsposten.

– Som gammel frederikshavner der kender til kommunens erhvervsliv og har en bred kontaktflade, ser jeg frem til arbejdet som formand. Min rolle bliver at være sparringspartner for erhvervsdirektøren og være med til at sørge for, at vi er på det rette spor i forhold til den erhvervsudviklingsstrategi, som er lagt med fokus på de fire vækstspor – det maritime, fødevarer, oplevelse og energi. Jeg er selv dybt involveret i energisporet, hvor jeg vil kunne bidrage med lidt ekstra viden, siger Karl Erik Slynge og fortsætter:

– Jeg ser yderst positivt på erhvervsudviklingen i kommunen, hvor der er godt gang i alle fire vækstspor. Vi er her i området kendt for det lange seje træk, så det er bare med at komme i arbejdstøjet og vise det gode eksempel ved at gå forrest, siger Karl Erik Slynge.

Karl Erik Slynge erstatter Kaj Christensen, direktør i FME, der har valgt at trække sig som formand for Erhvervsrådet efter seks år på posten.

Frederikshavn Erhvervsråd arbejder for at fremme erhvervsudviklingen i Frederikshavn Kommune gennem driftsorganisationen Erhvervshus Nord. Erhvervsrådet består af 13 medlemmer: tre medlemmer fra hver af de tre erhvervsforeninger – hvor af én er formanden, borgmesteren, en repræsentant for det største oppositionsparti samt en valgt repræsentant fra DI og LO.

Den nye formand bliver fejret ved en reception på Restaurant Snerlen i Kattegat Siloen den 17. maj klokken 12.00, hvor der samtidig bliver sagt farvel til den afgående formand.

Om Frederikshavn Erhvervsråd
Formålet for erhvervsrådet er gennem samarbejde mellem Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Kommune at fremme en sund erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune samt gennem kontrakter med Frederikshavn Kommune at udøve erhvervsservice i Frederikshavn Kommune. Driftsorganisationen for rådet er Erhvervshus Nord.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Karl Erik Slynge ny formand i Frederikshavn Erhvervsråd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER