Positivt år i Voerså Borgerforening…

Positivt år i Voerså Borgerforening…

29. marts 2013 - kl. 12:35 - af

Voerså Borgerforening afholdt generalforsamling i Voerså IFs klubhus onsdag 27. marts med 30 fremmødte.

I sin beretning betegnede formand Rigmor Sørensen det forgangne år som positivt med mange gode arrangementer som vinaften, besøg af Fredagsflækken, foreningens motionscykelture a 20 km, musikaftener på jollehavnen, naturaften med Bo Storm, Børnefest og Kræmmermarked på jollehavnen, deltagelse i Foreningernes Dag, Parat til Hjertestart, Mogens fra TV-Nord kom forbi, Wueso Sjøw samt byens julearrangement.

I øjeblikket arbejdes der ihærdigt af frivillige på at gøre multibanen færdig, og formanden håbede på en snarlig indvielse. Frederikshavn Kommune har sat gadelygter op, der fører ned til jollehavnen, byens vejbump er fjernet, og der er bevilliget en anden trafikregulerende foranstaltning. Anlægget i den nordlige ende af byen er blevet renoveret. Her arbejdes der i øjeblikket med planer om en forskønnelse, så anlægget bliver mere brugbart. Her tænkte formanden på blomsterbede samt opstilling af borde- og bænkesæt, så familier med madpakker kunne få en grøn plet og nyde et par timer på.

Til det sidste kom der forslag om yderligere forbedringer af Anlægget ved at opføre muldtoilet, grillhytte, overdækket opholdshytte, affaldsstativ samt en sandkasse og et par gynger og vipper til børnene. Forslagsstilleren mente, det var en opgave for Distriktsudvalget at finansiere.

Bestyrelsen for borgerforeningen sørger for vedligeholdelse af flagallé, naturlegepladsen på jollehavnen, fugletårnet, shelters, ophalingspladser til kanoer, opholdspladsen på torvet samt græsslåning af Anlægget og Højen.

Rigmor Sørensen sagde til sidst i sin beretning. – Det er ildsjælene, og de frivillige, der skaber fremdrift, det er dem, der sætter projekter i gang og er med til en lokal udvikling. Derfor er det vigtigt at støtte op om foreningen, og frivillig hjælp er altid velkommen. Voerså er en by i udvikling. Der er til stadighed gang i byggeri og handel med huse. Voerså har en masse natur og er en lille idyllisk landsby, hvor åen slynger sig gennem byen – en ren naturperle. Selv om vi bor i et såkaldt yderdistrikt, føler vi os bestemt ikke sat ud på et sidespor. Vi føler os rigtig godt og positivt behandlet af Frederikshavn Kommune, der ser positivt, på de mange aktiviteter vi har i gang i byen.

Overskud på regnskabet
Kassereren Birthe Johansen oplæste regnskabet, der viste et overskud på kr. 12.715 -. Egenkapitalen var steget til kr. 319.002 -. Heraf er Højen sat til kr. 43.600 -, mens Anlægget står til kr. 149.500 -.

Beretning fra udvalgene
Ejvind Pedersen redegjorde for de igangværende aktiviteter på jollehavnen som at holde sejlrende dyb nok, autocamperes lovlige parkering, naturlegepladsen som bliver brugt flittigt, opbygning af redskabsrum, samt opbygning af lys, vand og miljørigtig spildevandsordning til autocamperne. Desuden var der planlagt to frivillige arbejdsdage på havnen, der skulle finde sted lørdagene 6. og 13. april. Her startes 08.00 i klubhuset med kaffe og rundstykker.

Jens Burskov redegjorde for Voerså Byudvikling. Han betegnede Frederikshavn Kommune som en positiv medspiller, og håbede de igangværende beskæftigelsesprojekter, på den gamle krogrund kunne være klar til Sct. Hans. Herudover havde foreningen haft et fint samarbejde med Voerså Bluesklub med et godt besøgt arrangement, samt Kirsebærudvalget, der stod for uddelingen af 200 kirsebærtræer i byen, og en kunstauktion på krogrunden.

Mogens Berg Jensen fortalte, om det igangværende arbejde med Multibanen og sit arbejde i Distriktsudvalget samt Voer Å Projektet, hvor der var livlig udlejning af kanoer.

Rigmor Sørensen redegjorde for Wueso Sjøw og Voerså Bladet samt flagalléen, der havde været oppe 19 gange i årets løb. Hertil er kommet 4 nye stænger til kr. 4.089 -.

Nyvalg i bestyrelsen
Karsten Gade ønskede ikke genvalg. I hans sted valgtes Christian Frøstrup.

Birthe Johansen og Rigmor Sørensen blev genvalgt.

Som ny suppleant i stedet for Johnny Andersen, der ikke ønskede at fortsætte, valgtes Ole Kristensen. Tina Sørensen blev genvalgt.

Revisor Bjarne Mechlenburg blev også genvalgt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Positivt år i Voerså Borgerforening...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER