Liste T afholder generalforsamling i Syvsten

Liste T afholder generalforsamling i Syvsten

25. marts 2013 - kl. 11:48 - af

Den kommunalpolitiske forening for Frederikshavn Kommune – Liste T Kommunelisten, afholder generalforsamlingen onsdag den 3. april kl. 19.30 på Syvsten Kro.

Liste T har i over 20 år i den tidligere Sæby Kommune været kendt som den upolitiske forening, som stod for de tre gange T – TILLID TRYGHED OG TRIVSEL.

Der blev kæmpet for mange mærkesager, blandt andet kan nævnes udflytningen af Sæby Skole til syd, udflytning af Sæby Renseanlæg, bibliotek, svømmehal og meget mere. Samtidigt gjorde de, der var indvalgt i Byrådet en stort stykke arbejde i fagudvalgene.

Ved sammenlægningen med Frederikshavn og Skagen kommuner blev Liste T også repræsenteret med ét mandat, som senere forlod listen til fordel for Socialdemokraterne. Ved det sidste kommunevalg blev listen ikke repræsenteret.

Bestyrelsen erkender, at de efter sammenlægningen har haft det svært i arbejdet med at samle støtte og engagement både medlemsmæssigt, men også til bestyrelsen.

Liste T mener, at der forsat er behov for det lokale islæt i Byrådet af en lokalliste. De nævner bl.a. de tiltag som Byrådet tager på Sæby Havn uden at lytte til de lokale borgere. Ligeledes, at man pådutter de private entreprenører/vognmænd en ublu konkurrence fra det kommunale system – noget som enhver bør tage afstand fra.

Hvis du er en af dem der mener, borgerne i Frederikshavn Byråd har brug for en lokal stemme, og ikke en stemme der bliver styret fra Christiansborg, så er det dig der er brug for.

Kommunelisten er det nære, der tænker lokalt også omkring de små landsbyer, så alt ikke centraliseres i Frederikshavn by. Men uden medlemmer og bestyrelse kan de ikke opstille kandidater til det kommende Byrådsvalg. De har brug for nye kræfter, er du enig så mød derfor op til generalforsamlingen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Liste T afholder generalforsamling i Syvsten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger