Frederikshavn Kommunes nye udviklingsstrategi på film

Frederikshavn Kommunes nye udviklingsstrategi på film

24. marts 2013 - kl. 0:07 - af

Byrådet vedtog onsdag aften en ny type udviklingsstrategi bestående af en kort introduktion og 11 film, der tager afsæt i kommunens vækstspor og fokusområder.

De fire vækstspor – Det Maritime, Fødevarer, Oplevelser og Energi spiller en betydningsfuld rolle i udviklingsstrategien, som stiller skarpt på, hvad der er særlig nødvendigt at have fokus på for at opretholde og udvikle Frederikshavn kommune.

Strategi med værdi
Sigtet med udviklingsstrategien er at skabe værdi i og imellem vækstsporene. Det handler om at øge virksomhedernes forretningsmuligheder og aktivitetsniveauer.

  • Vi er i konkurrence med hele verden. Derfor er vi nødt til at gå sammen og gøre os stærkere, end vi er hver for sig. Vi skal kunne tiltrække investorer, der både vil udnytte mulighederne i lokalområdet til at lave forretning, og som samtidig bidrager til at videreudvikle vore værdier og kvaliteter, lyder det fra borgmester Lars Møller.

Film skal vække lyst til debat
Den nye udviklingsstrategi skal gøre udvikling af lokalsamfundet vedkommende for kommunens erhvervsliv og borgere. 11 repræsentanter fra byrådet, virksomheder og organisationer sætter ord på, hvor de ser udfordringerne og potentialerne.

  • Udviklingsstrategien skal give folk lyst til at deltage i debatten om, hvordan vi gerne vil have, vores lokalsamfund skal udvikle sig, og hvordan vi kommer derhen. Det talte ord bliver nærværende og konkret på film. Det er nemmere at forstå og forholde sig til. Jeg tror, at ord, der får ansigt på, gør indtryk og inspirerer på en helt anden måde end det skrevne ord, siger formand for Plan- og Miljøudvalget, John Christensen.

Fakta
Filmene er tilgængelige på kommunens hjemmeside, hvor de kan ses hver for sig. Klik her for at se filmene. Filmene varer samlet ca. 26 minutter.

Udviklingsstrategien er i offentlig høring i perioden fra den 8. april til den 2. juni 2013. I denne periode vil vi gerne høre dine bemærkninger og ideer til strategien og til den kommende kommuneplanrevision.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommunes nye udviklingsstrategi på film' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER