
Nye drikkedunke med masser af musik
20. marts 2013 - kl. 0:15 - af Henrik Christensen
Vand og musik er måske ikke lige den mest logiske kombination. Trods det, så har Forsyningen i år valgt at temaet for den nye vanddunk er ”noget med musik”. Og selvfølgelig har vi igen i år haft børn til at tegne vanddunken.
Årets vinder bliver afsløret fredag den 22. marts kl. 8.30
Konkurrence
Temaet er valgt fordi Tordenskioldgarden i år holder DM for bygarder. 1800 børn og voksne fra hele landet bliver samlet i Frederikshavn til sommer, og de skal alle have en drikkedunk.
Børn fra 0. – 3. klasse fra hele kommunen har deltaget i konkurrencen om at designe årets drikkedunk. Det var et krav, at tegningen skulle have noget med musik at gøre.
Indtil videre er det en hemmelighed, hvem der har designet vores nye dunk. Vinderen får 1000 kr. til klassekassen og æren ved at mange børn i Frederikshavn har en drikkedunk med tegningen på.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye drikkedunke med masser af musik' til en bekendt