
Så er det frem med den glemte kogekunst
16. marts 2013 - kl. 0:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kan du lave mad, og har du lyst til at hjælpe Sæby med at vinde en konkurrence..?
De danske byer er på kogepunktet, når TV2’s nye kanal TV2 Fri inviterer alle indbyggerne til dyst i kogekunst.
Hvem kan diske op med den bedste livret og dermed få æren af at repræsentere byen i den store nationale finale?
TV2 Fri inviterer alle i byen til at deltage, når de i juni rykker ind i byen med telte og feststemning. De glæder sig til at smage bedstemors frikadeller, revisorens coq au vin og spejdernes gule ærter. Alle er velkomne, så længe man medbringer en enkelt portion af sin livret til de sultne eksperter. Det er netop disse tre eksperter, der vil smage, nyde og bedømme netop DIN ret. Seks heldige delfinalister bliver udvalgt, og skal videre til delfinalen senere samme dag.
I TV2 Fri’ s telte skal delfinalisterne, evt. med hjælp fra familie og venner, kokkerere deres ret til de fremmødte. Herefter vil byens borgere kåre den ret, der skal repræsentere byen i den nationale finale. Delfinalisterne har selvfølgelig ingen udgifter forbundet med madlavningen.
De vil se ALLE fra byen, så grib fat i kogebogen, den arvede opskrift eller bare brug fantasien.
Meld jer til ”DANMARKS BEDSTE LIVRET”!
Meld dig/jer til ved at sende en mail: livretten@mastifftv.dk .
I mailen skal du skrive: Navn, alder, adresse, kontaktinformationer og i hvilken by du melder dig til. Fortæl desuden lidt om dig selv, hvilken ret du medbringer og hvorfor du har valgt netop denne ret.
Hvis du har nogle spørgsmål, kan du ringe til 27 53 03 02.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er det frem med den glemte kogekunst' til en bekendt