Et resultat blandt de bedste i sektoren

Et resultat blandt de bedste i sektoren

13. marts 2013 - kl. 11:46 - af

Bestyrelsesformand udtrykte tilfredshed med Nordjyske Bank’s regnskab på bankens generalforsamling i Arena Nord.
Bestyrelsesformand i Nordjyske Bank, advokat Hans Jørgen Kaptain, kunne byde velkommen til knap 1.600 fremmødte aktionærer ved bankens generalforsamling i Arena Nord.

Overordnet kunne Hans Jørgen Kaptain konstatere, at Nordjyske Bank igen i 2012 kunne præsentere et tilfredsstillende resultat med en bundlinje på 87 mio. kroner før skat mod 68 mio. kroner i 2011.

”Nordjyske Bank er således fortsat kernesund og bundsolid, med et fornuftigt indtjeningsniveau, en komfortabel likviditetssituation, styr på bankens kreditrisiko, en god solvens, samt ikke mindst et solidt kapitalgrundlag,” fastslog bestyrelsesformanden.

Danskerne har solid økonomi
Han konstaterede også, at Nordjylland havde klaret sig bedre end den resterende del af landet på en række områder som antallet af konkurser og tvangsauktioner, udviklingen i arbejdsløsheden og i boligpriserne.

”Men dermed konkluderer jeg dog ikke, at vi i Nordjylland nu har lagt krisen bag os. Der ligger fortsat masser af udfordringer og venter på os. Fx en svækket økonomi i lande som Sverige og Tyskland, der jo om nogen har været vækstlokomotiver i Europa, og vigtige eksportmarkeder for mange nordjyske virksomheder. Og så må vi nok også forvente en stigning i arbejdsløsheden, som har været begunstiget af mange offentlige anlægsbyggerier i 2012,” mente Hans Jørgen Kaptain, som samtidig glædede sig over, at de danske husholdningernes økonomi er bundsolid, hvis man skulle tro en undersøgelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Nyt FiskeriCenter
Formanden omtalte udviklingen i en række primære brancher i Nordjylland, bl.a. den positive udvikling inden for de maritime erhverv, og i konsekvens heraf udvidelsesplanerne på havnene i Hirtshals, Skagen og Frederikshavn.

Også den positive udvikling i fiskerierhvervet med sine væsentlige koncentrationer og større fartøjer, fik et par ord med på vejen. Udviklingen har medført, at Nordjyske Bank sidste år valgte at samle sin rådgivningskompetencer vedrørende fiskerierhvervet i et nyt FiskeriCenter, placeret i Frederikshavn.

”Med etableringen af FiskeriCentret skaber vi et højt serviceniveau og en stor videnbank, som kommer hele branchen til gode. Internt får vi et samlet overblik over porteføljen, en bedre kreditmæssig styring og en ensartet sagsbehandling,” pointerede Hans Jørgen Kaptain.

Landbrugserhvervet, i relation til Nordjyske Banks engagement i denne branche, fik også nogle ord med på vejen, ligesom en række aktiviteter internt i banken blev omtalt.

Endelig vovede Hans Jørgen Kaptain sig til et kig i krystalkuglen, inden han sluttede beretningen af med en tak til bankens kunder og aktionærer, til repræsentantskabet, til kollegerne i bestyrelsen, til direktionen og ikke mindst til bankens medarbejdere.

Nyvalg til Nordjyske Banks repræsentantskab
På bankens generalforsamling blev direktør Bettina Schou Ifversen fra Skagen valgt ind i bankens repræsentantskab.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et resultat blandt de bedste i sektoren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER