3F anker frifindelse af Syvsten Kro for sexchikane

3F anker frifindelse af Syvsten Kro for sexchikane

26. februar 2013 - kl. 16:11 - af

Ejeren af Syvsten Kro blev i Byretten frifundet for sexchikane af kokkeelev Mette Jespersen, men 3F er uenig i dommen og anker nu sagen til Landsretten, skriver Fagbladet 3F.

”Mette Jespersen var i lang tid udsat for stærkt nedsættende skældsord med seksuelle undertoner og i et tilfælde været udsat for sexchikane i forbindelse med fluesmækkeren og berøring af hendes bryst med hånden”.

Byretten i Aalborg frifandt Leif Simonsen, og i dommen står: ”Han og andre, har i situationer, hvor der var travlt i køkkenet, brugt skælds- og ukvemsord. Det findes imidlertid ikke godtgjort, at disse udtryk er brugt i en seksuel sammenhæng eller i et miljø, der var præget af seksuelle undertoner. Der er herefter ikke påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet sexchikane eller anden direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorefter sagsøgers påstand tages til følge. Karen Pedersen slipper herefter for at betale 25.000 kr. i godtgørelse for sexchikanen”.

3F anker nu dommen, som blev afsagt i Byretten i Aalborg, og som frifandt ejeren af Syvsten Kro. Kokkeeleven vandt ellers sagen i Tvistighedsnævnet i 2011, der fandt det bevist, at hun var udsat for verbal sexchikane og seksuelle berøringer.

”Jeg forstår ikke Byrettens dom, som jeg synes, er meget uretfærdig. Det er et hårdt slag med alt det, jeg har været igennem”, siger Mette Jespersen.

Forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel & Restauration Bo Christensen har sagen. Han er rystet over frifindelsen.

”Vi vurderer, at byretten har truffet en forkert afgørelse, som vi er dybt uenige i. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Mette Jespersen har været udsat for sexchikane, så vi følger sagen helt til dørs”, siger Bo Christensen.

Han oplyser, at Syvsten Kro har indbetalt de 100.000 kroner, som bl.a. skal dække manglende løn. Den del af sagen har Byrettens dom ingen indflydelse på.

Kroen ejes af Karen Pedersen, der er gift med Leif Simonsen, der var anklaget for sexchikanen. Han vil ikke kommentere frifindelse og anke og siger, at et må gå gennem advokaten.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3F anker frifindelse af Syvsten Kro for sexchikane ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER