Danmarks Socialdemokratiske Ungdom klar til valgkamp

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom klar til valgkamp

25. februar 2013 - kl. 9:39 - af

Der blev vanen tro sunget ”Ungdom er ikke de sløvede sind” til DSU Frederikshavn Kommunes årlige generalforsamling, hvor en ny bestyrelse skulle (gen)vælges.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Frederikshavn Kommune afholdt generalforsamling den 20. februar 2013 hos 3F Frederikshavn. Her havde man en speciel gæst i form af borgmesterkandidat hos Socialdemokraterne, Birgit Hansen, som styrede slagets gang på generalforsamlingen. Frederikshavnerne havde også besøg af sin venskabsafdeling fra DSU Hjørring Kommune, som har været en tæt samarbejdspartner siden Hjørrings genopstandelse i 2010.

De fremmødte fik serveret en årsberetning af formanden Frederik Jensen, som blandt andet berettede om møderne og aktiviteterne, som havde været på dagsordenen i 2012. Der var også tid til selvransagelse, for der går naturligvis ikke et år i en forening, hvor nogle ting ikke går som planlagt. Herefter gik debatten lystigt med gode forslag til en ny bestyrelse, og hvordan medlemmerne selv har oplevet det seneste år som lokale DSU’ere.

Efter gennemgang og debat af regnskabet, var alle klar til valg.

Kim Birk Larsen, som var formand i perioden 2010-2012, blev foreslået som formandskandidat, og tog i mod valg. Derefter gjaldt det kassererposten, som gik til Amanda Stenbak Uldahl. De tre nyvalgt bestyrelsesmedlemmer var på nær Camilla Løgstrup gengangere, idet Frederik Jensen og Liv Pedersen blev valgt. Birgit Hansen tog i mod valg som kritisk revisor.

Kim Birk Larsen har en klokkeklar vision for DSU i år: ”Vi skal vinde kommunalvalget. Det er absolutte topprioritet, og det er det, vi skal arbejde hen i mod. Men derfor skal det stadig være sjovt at komme i DSU, og dette skal vores aktiviteter naturligvis også møntes på.”

Den nye bestyrelse tager hul på arbejde torsdag den 28. februar, hvor alle er velkommen til at komme og diskutere blandt andet årets aktivitetsplan.        


Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks Socialdemokratiske Ungdom klar til valgkamp ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger