Spar afgift med en paragraf 4 vurdering

Spar afgift med en paragraf 4 vurdering

18. februar 2013 - kl. 0:10 - af

Ved hjælp af en såkaldt paragraf 4 vurdering kan man spare både tinglysningsafgift og gaveafgift.

Nogensinde hørt om en paragraf 4 vurdering? Formentlig ikke, men har du købt bolig til en pris, som ligger under den offentlige ejendomsvurdering, bør du gøre dig bekendt med denne paragraf i Vurderingsloven, da den kan spare dig for tinglysningsafgift.

Det er ingen hemmelighed, at priserne på ejerboliger generelt er faldet markant de senere år. Men da de offentlige ejendomsvurderinger kun finder sted hvert andet år, vil vurderingen ofte være forældet og dermed ligeledes ofte også for høj.

Vil man klage over ejendomsvurderingen har man imidlertid kun bestemte tidsrum at gøre det i. Eksempelvis er klagefristen over den nyeste ejendomsvurdering udløbet pr. 1. juli.

Er der ganske særlige forhold, der berettiger til en ny vurdering, er man dog ikke helt afskåret fra at klage. Kontakt den lokale vurderingsmyndighed og anmod om en såkaldt paragraf 4 vurdering. Vurderingskorpset rykker da ud for en beskeden sum på 475 kr.  Penge som man tilmed slipper for at betale, hvis vurderingen på baggrund af besøget nedsættes med mindst 10 %. Nedsættelsen har ganske vist ingen betydning for ejendomsværdiskatten, som vil forblive uændret frem til næste officielle vurdering. Men en nedsat ejendomsvurdering kan alligevel have betydning i mange situationer. Blandt andet er det muligt at sælge sin ejendom til et nærtstående familiemedlem til en pris, der ligger 15 % under den offentlige vurdering, uden at skattemyndighederne blander sig. Så hvis man skal overdrage boligen til et familiemedlem og ikke ønsker at betale mere end højest nødvendigt i gaveafgift, kan man altså prøve at få nedsat den offentlige ejendomsvurdering før overdragelsen ved hjælp af en paragraf 4 vurdering.

Ovennævnte paragraf er også behjælpelig i de tilfælde, hvor man har købt fast ejendom, til en pris der ligger over den offentlige ejendomsvurdering. Man skal betale en tinglysningsafgift på 0,6 % af det højeste beløb af enten salgsprisen eller den offentlige ejendomsvurdering. Tidligere lå handelsprisen på ejerboliger næsten altid over den offentlige ejendomsvurdering. Men på grund af de seneste års store prisfald på ejerboligmarkedet, er dette ikke længere altid tilfældet, og i så fald vil man med fordel kunne indhente en paragraf 4 vurdering, for at få den offentlige vurdering sat ned til den faktiske handelspris, og altså dermed spare tinglysningsafgift af differencen.

Man kan søge om nedsættelse af vurderingen, når begge parter har underskrevet købsaftalen, og man skal have modtaget afgørelsen om den lavere vurdering før handlen sendes til tinglysning, hvis man skal spare afgiften af differencen.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk.

Læs mere: Køb sommerhus for under 1.000 kr. om måneden

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar afgift med en paragraf 4 vurdering' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER