Stor opbakning til Voerså Byudviklings projekt

Stor opbakning til Voerså Byudviklings projekt

14. februar 2013 - kl. 15:03 - af

– Det er et rigtigt flot projekt, i her har fået skruet sammen. Det ser rigtig godt ud, og nu er det bare med at komme i gang.

Disse ord kom fra det konservative byrådsmedlem Jens Porsborg, og det fik de 175 publikummer til at komme med en klapsalve. Også det lokale venstrebyrådsmedlem, Mogens Brag, roste projektet, støttede op om det, og sagde.

– Det ser spændende ud, og på face book har jeg set en artikel, om hvordan der skabes udvikling, i de små samfund. Der er to ingredienser, der skal være på plads. Det første er lokalsamfundets ildsjæle, og det næste er landsbysamfundet, der skal være klar til at gribe bolden.

– Selvfølgelig kan vi her i Voerså skabe udvikling. Vi er jo i gang, og det har vi stor respekt for i byrådet.

Større opbakning end ventet

Voerså Byudvikling havde bestemt ikke ventet så stor opbakning til mødet i Stensnæsskolens gymnastiksal i Voerså. Foreningen havde sat 60 stole frem i første omgang, men i hast blev der skaffet flere stole, og nogle ganske få stod op.

I første omgang var der planlagt et større projekt i omegnen af 12 – 14 millioner kroner med byggeri af et multihus til erstatning for Voerså Kro, der nedbrændte i 2006. Den økonomiske krise har gjort det svært at skaffe disse penge, der skal bruges til så stort et projekt, og der kan måske gå år, inden der kommer skred i sådant et byggeri. I stedet for at blive ved med at vente kommer der nu skred i sagen, og det ser ud til, der er gode muligheder for, der kommer til at ske noget.

Baggrunden er den, at byudviklingens formand, Gynther Mølgård, fandt ud af, der i Brønderslev stod 12 pavilloner, der var 2 -3 år gamle, og som ikke blev benyttet. Ved et køb af disse 12 pavilloner arbejdes der nu med et projekt i omegnen af kr. 3.000.000 – (3 millioner). I alt er det 585 kvadratmeter, og i prisen er indbefattet, hvad der også skal fyldes ind i huset, for at det hele kan fungere. Inden det hele er på plads, skal der dog betales for transport og opstilling.

Arkitektens projekt

Arkitektfirmaet Arki Nord, Frederikshavn, var repræsenteret ved direktør Kim Bæk, der viste flotte computerbilleder af det nye projekt for publikum. Efter en grundig redegørelse for de enkelte ting og en efterfølgende spørgerunde, var der stor opbakning til projektet, og flere i salen gav deres mening til kende og anbefalede at gå i gang, for nu var projektet inde i en face, hvor det var økonomisk muligt at føre ud i virkeligheden på nuværende tidspunkt.

I selve huset er der forberedt selskabslokaler, café, personligt rum, køkken, 2 møderum, varegård, back office, indgang, toiletter + handicap, landsbyshop og multirum.

Inden Kim Bæk fremlagde projektet, havde formand Gynther Mølgård givet en grundig redegørelse for, hvad der i øjeblikket foregår, på den gamle krogrund.

Mange instanser i spil

Fiskeriets LAG og Friluftsrådet har doneret kr. 400.000 -, og Frederikshavn Kommune stiller maskiner og mandskab til rådighed i et beskæftigelsesprojekt, og som der arbejdes på i øjeblikket. Det drejer sig om opretning af åbredden, grillhylde, siddetrapper, spunsvægge og multifunktionsplatform, som kan skydes ud over vandet, og alt dette skulle gerne være færdigt til Skt. Hans.

– Når man begynder og røre ved noget med vandløb, så er der en masse instanser, der skal spørges og give deres tilladelse, fortalte Gynther Mølgård og fortsatte.

– Den slags ting tager tid at behandle, men jeg vil gerne nævne, at vi har et lille stykke fredet område lige i nærheden, og så skal der gives tilladelser fra Kulturarvstyrelsen, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Vendsyssel, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening i Nordjylland, Naturstyrelsen Aalborg, Dansk Botanisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinatoren i Brønderslev og Voer Ås Sportsfiskerforening, inden vi kunne gå i gang.

– I kan nok se, det hele er slet ikke så nemt, som man skulle tro, men det skrider frem, og i dag er jeg en glad mand og har meget mere mod på at fortsætte med dette projekt efter denne store opbakning, som i giver os, sluttede formanden.

Kommunaldirektøren for Frederikshavn Kommune, Michael Jentzh, gav de fremmødte en grundig information om projektet set fra kommunens side og anbefalede i øvrigt projektet.

På de bagerste rækker, havde personer fra diverse pengeinstitutter i området taget plads og lyttede interesseret med – dog uden at nogen tog plads på talerstolen.


Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor opbakning til Voerså Byudviklings projekt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger