
Åbent hus på Nordjyllands bedste selskabsadresse
7. februar 2013 - kl. 9:18 - af Henrik Christensen
Søndag den 10. februar er der masser af inspiration at hente på Hotel Viking, når der holdes åbent hus.
Hotel Viking samt en række af byens forretninger vil gerne vise, hvordan de kan hjælpe dig til at gøre netop din fest til en uforglemmelig dag – uanset om det er et bryllup, en konfirmation, en rund dag eller en firmafest, så står de parate til at fortælle om de sidste nyheder og tidens trend indenfor festbeklædning, brudekjoler, selskabs- og portrætfotografering, transportmuligheder, blomster til dagen samt festens omgivelser og overnatningsmuligheder.
Det hele kan opleves på Hotel Viking, hvor der er muligheder for at se alle hotellets faciliteter, lige fra værelser, hvor af der er 84 plus 2 suiter, 6 restauranter – som alle kan klædes i festtøj afhængig af dagens anledning – og til hotellets unike Aqua Spa og Wellness afdeling med både inden- og udendørs opvarmede bassiner, fitnesscenter samt en lækker wellness cafe’.
Blandt de deltagende forretninger kan nævnes: Alt til Bruden, Sæby Limousine Service, Kalhøj, Bellis Blomster, Vaskeriet Neptun, og Click.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åbent hus på Nordjyllands bedste selskabsadresse' til en bekendt