
Click arrangerer foredrag med Casper Tybjerg
10. december 2012 - kl. 6:53 - af Henrik Christensen
Manden bag Clicks populære bogserie om fotografering Casper Tybjerg kommer til byen.
Han har gennemført spændende fotoopgaver i det meste af verdenen og fotograferer i alle tænkelige miljøer.
Til foredraget vil han vise fantastiske billeder, og fortælle om nogle af sine nyeste opgaver for kunder, der bl.a. omfatter UNESCO, Nikon og flere af Danmarks største medier.
Casper er kendt for sit talent for at fortælle om fotografiets kunst, så alle kan være med. Han er samtidig en af landets bedste formidlere af viden om fototeknik, komposition og kameraudstyr, og han har lovet, at han under foredraget vil afsløre nogle af hemmelighederne bag sin arbejdsform, så der er garanti for, at alle får brugbar viden med hjem.
Foredraget holdes på Hotel Viking i Sæby, tirsdag den 5. marts, og dørene åbnes kl. 19, hvor der kan ses masser af fotoudstyr og andre spændende ting. Kl. 19.30 starter foredraget, og vi har også et godt tilbud til aftenens deltagere.
Prisen er 249 kr. incl. sandwich og kaffe i pausen.
Gå ikke glip af denne aften – det er en enestående mulighed for at få indblik i fotografiets verden.
Måske var den en julegaveide’ til det fotointeresserede familiemedlem. Billetter kan købes hos Click, Vestergade 20 i Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Click arrangerer foredrag med Casper Tybjerg ' til en bekendt