Ordet er frit: Brug rådhuset til super multisundhedshus

Ordet er frit: Brug rådhuset til super multisundhedshus

9. december 2012 - kl. 15:46 - af

I de sidste mange dage har der kørt en heftig debat i Nordjyske, om lægehus i Sæby, lægers løn m.m.
Hvis der nu faldt klogskab ned i Regionens medlemmer, og de lokale medlemmer højt mod nord forstod, hvorfor de sidder i Regionen, så kunne det jo være, at der var nogle ting, der kunne løses til glæde og gavn for os borgere.

Hvad med at bruge vores dejlige rådhus i Sæby til et super multisundhedshus med læger, genoptræning, sund by, og møderum for diverse patientgrupper. Måske kunne lokale sundhedsfolk, som kiropraktikere og fysioterapeuter leje sig ind.
Der er gode tilkørselsforhold fra alle retninger, og der kunne laves gode parkeringsforhold til kunderne, og så er det et smukt hus med sjæl fra den tid, hvor vi var os selv og havde nogle gode, kloge borgmestre.
Rådhuset ligger omgivet af ældrecenter, fritidscenter, kulturhus, bibliotek, svømmehal, børnehaver, ældre boliger, indkøbscentre mm, kort sagt et område med liv.

Vi borgere i Frederikshavn Kommune kunne så undgå en ny Volstrup Skole sag, med masser af udgifter til følge for os.

Lyder det dumt? Husk lige jeg var kun mekaniker, og den uddannelse rækker ikke til at sidde i Regionen, Byrådet eller Folketinget, men det gør ikke noget, jeg har haft det sjovt med det liv, jeg har fået lov til at leve.

Arndt Hüttel Sørensen
Haulundsvej 140
9300 Sæby

7 kommentarer til “Ordet er frit: Brug rådhuset til super multisundhedshus” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Ordet er frit: Brug rådhuset til super multisundhedshus”

  • Arndt, jeg synes, det lyder som en rigtig god ide!! Håber den også bliver undersøgt til bunds!!

  • Det er en rigtig god ide. Det planlagte nybyggeri kommer jo til at ligge langt fra alting, og kun folk med bil kan komme dertil.

  • god ide….der er jo også busstoppested lige i nærheden

  • Thorkild Walsted

    Arndt,det er en RIGTIG god ide du der har fået og der er sikkert ikke nogen i byrådet, der har fået samme gode indfald…men det er jo genbrug og det er man jo ikke meget for i de kredse!!

  • Hej Arndt

    Rigtig god ide, og tak for den gode snak vi havde i Aldi forleden.

  • Dorte: Det planlagte nybyggeri vil kunne ses fra rådhuset så det er ligelangt man skal afsted. Og eftersom der ligger et bustopsted forholdsvist tæt på er det heller ikke et problem. desuden har folk tidligere vist sig i stand til at nå derop da sundhedscenteret i sæby og deres træningsafdeling ligger der.

    Arndt: Forslaget er som sådan godt nok hvis ikke det var fordi at bygningen under alle omstændigheder skal istandsættes. forskelen er bare at ved nybyggeri får alle sundhedspersonalets behov lov at komme til udtryk, hvor man i rådhuset kan ende med at måtte tage til takke med den ruminddeling der har fungeret i dens tid som rådhus og borgerservice center. Selvom at det er genbrug er det stadigvæk kun betinget genbrug. I kan også være sikre på at personalet der vil sætte langt mere pris på at deres fremtidige arbejdsplads passer til behovene i et sundhedshus, blandt andet at bygningen ligger i niveau med resten af området så man slipper for trapperne og ramperne som der er ved rådhuset.

    Vh Jess

  • Bent Sørensen Rosenvej

    Fin ide med at bruge Sæby rådhus som sundhedshus og evt. kommunal borgerservice. Det er jo et stort hus Vi vil ikke have flere DØDE kommunale huse
    husets høje placering er ikke et problem med en god lang rampe.
    Jeg håber at dem der bestemmer vil bruge deres sunde fornuft.
    hilsen Bent.S

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Brug rådhuset til super multisundhedshus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger