
Så bliver der lagt i ovnen hos SuperBrugsen
6. december 2012 - kl. 13:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et projekt, som nu har været undervejs siden sidste år, bliver nu til virkelighed.
Fra den 2. januar er det ikke længere ”bake off” brød, der leveres over disken hos SuperBrugsen, på Chr. Pedersensvej i Sæby, men rigtig hjemmebagt bagerbrød og konditorkager.
Brugsuddeler Ander Jacobsen fortæller:
”Jeg synes, det var en stor fejl, da man i 2010 lukkede bageriet i SuperBrugsen og gik over til ”bake off”, så det var et af de første projekter, jeg gik i gang med, da jeg i august 2011 blev uddeler i SuperBrugsen.
Nu bliver sortimentet meget større og bredere, med hjemmelavet wienerbrød, italienske og specielle brød, konditorkager og brød efter årstiderne – klejner, flødekager, jordbærkager og hvad årstiderne ellers har af traditioner, inden for brød og kager.
Samtidig har vi også valgt at se fremad og få nogle folk i arbejde. Vi har ansat både bagere og konditorer, så alt i alt, en bedre og bredere bagerafdeling til gavn for kunderne, men også med nye arbejdspladser i Sæby”.
En kommentar til “Så bliver der lagt i ovnen hos SuperBrugsen” under annoncerne.
God ide´.
Måske i kunne ansætte nogle af dem der var hos Center bageren?