Frederikshavn Forsyning har godkendt årsbudget for 2013

Frederikshavn Forsyning har godkendt årsbudget for 2013

1. december 2012 - kl. 9:57 - af

Frederikshavn Forsyning har på bestyrelsesmøder i koncernens selskaber tirsdag den 27. november godkendt det kommende års budgetter og takster.

Varme
Frederikshavn Varme kan igen glæde sine varmekunder ved, at varmeprisen endnu engang bliver sat ned. Prisen ligger nu væsentlig under landsgennemsnittet og er den
billigste varmeforsyning i kommunen. Prisnedsættelsen er et resultat af Forsyningens målrettede strategi om at sikre kunderne de lavest mulige priser. For Frederikshavn Varme er dette sikret ved fortsat at optimere driften og ved at investere i nye kedler, som udnytter gassen bedre.

Den nye pris betyder, at et gennemsnitligt parcelhus sparer mere end 1500 kr. om året. Den lave pris er også attraktiv for lavenergihuse, der fx med et forbrug på 7 MWh til ca. 7.500 kr. pr. år, er konkurrencedygtig overfor de alternative løsninger.
Frederikshavn Varme vil i den kommende tid gennemføre en kampagne om fordelen ved at skifte fra andet brændsel til fjernvarme og vil samtidig give stor rabat på prisen på
tilslutning til fjernvarmen til de kunder, der ligger i forsyningsområdet.

El-Net
På grund af en fejl i Energitilsynets beregning af indtægtsrammerne for El-Net for de foregående år bliver prisen for den variable takst hævet med gennemsnitlig ca. 1 øre pr.
kwh, og samtidig bliver den faste takst hævet fra 1. april 2013. Det vil for en almindelig kunde betyde en samlet årlig stigning på ca. 300 kr.

Spildevand
Tømningsordningen har været i udbud. Aftalen med den nye entreprenør betyder, at taksten for tømning af en septiktank op til 3 m3 falder fra 558 kr. til 538 kr.
Taksten for udledning af spildevand bliver fastholdt på de nuværende 30 kr. pr m3. Hertil kommer den statslig spildevandsafgift, der stiger fra 0,49 kr. til 0,57 k. pr m3.
Endelig falder det faste bidrag pr. tilslutning fra 703 kr. til 674 kr.

Vand
De eksisterende takster bliver fastholdt – dog stiger statsafgiften fra 5,90 kr. til 6,13 kr. pr. m3.

Affald
De eksisterende takster for affald bliver fastholdt. Samlet set er det særdeles tilfredsstillende, at det stadig lykkes Forsyningen at optimere driften og drage
fordel af alle de synergieffekter, der er ved, at vi har fået samlet alle forsyningsarterne i multiforsyningskoncernen
Frederikshavn Forsyning. Med stigende priser på stort set alt andet i vort samfund er det meget flot, at vi igen i år kan få et så stort prisfald på varmen, og at vi endnu engang stort set fastholde de eksisterende takster på de øvrige områder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Forsyning har godkendt årsbudget for 2013' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER