Lokal opfinder brandsikrer huse med solceller

Lokal opfinder brandsikrer huse med solceller

16. oktober 2012 - kl. 8:12 - af

Boliger med solceller kan være rene brandfælder.

Tusindvis af danske boliger har fået monteret solcelle anlæg. Det bekymrer landets beredskabschefer, fordi brandmænd risikerer livet, hvis et hus med solceller går i brand. To tyske brandmænd har mistet livet for nylig. En dansk opfinder har udtænkt en løsning.

Danske brandfolk risikerer livet, hvis de påbegynder slukningsarbejdet af et brændende hus med solceller. For selvom man afbryder stikledningen fra elforsyningen, vil solcellerne fortsat producere strøm, og husets inverter vil fortsat sende strøm rundt i husets ledningsnet. Det er især den livsfarlige jævnspænding fra panelerne på op til 1000V, der indebærer en høj risiko for at få stød, og som kan være dødsensfarlig for brandfolk, når der er vand involveret.

I Tyskland har man taget konsekvensen, efter at to brandfolk er omkommet under slukningsarbejde. Her lader brandmyndighederne nu bygninger med solceller brænde ned til grunden og koncentrerer sig om at redde omliggende bygningerne i stedet.

Ny opfindelse afbryder al strøm

I Danmark har beredskabsstyrelsen oprettet en arbejdsgruppe med eksperter, der skal fastlægge nye regler for slukningsarbejde på solcelle-huse. Men den danske opfinder Michael Svoldgaard i Vodskov er tilsyneladende kommet dem i forkøbet med en løsning, der gør det muligt for brandfolk at afbryde strømmen hurtigt og effektivt uden at skulle ind på matriklen.

”Kort fortalt går løsningen ud på at benytte en sikker trådløs teknologi til at afbryde for al strømmen til matriklen via et el-skab ved vejen – også strømmen fra solcellerne ”, fortæller Michael Svoldgaard. Michael Svoldgaard har fået godkendt og sikret sine rettigheder til opfindelsen. Men med det potentiale produktet har – ikke mindst på det tyske marked, efterlyser han eventuelle producenter og samarbejdspartnere til at løfte det videre arbejde.

Elinstallatør blåstempler ideen

Elinstallatør René Møller, som er indehaver af RSJ El-Teknik i Sæby og beskæftiger fem mand, blåstempler Michael Svoldgaards løsning. ”Med denne løsning har vi mulighed for at afbryde hele anlægget og særlig den farlige jævnspænding fra panelerne uden risiko”, siger han.

Om Michael Svoldgaard

 Michael Svoldgaard er uddannet Radiomekaniker med speciale i RF, DVB og digital teknik. Han har siden 2003 og frem til 2010 været indehaver af Sæby Radio/Tv – Service.

 Han har også undervist branchen i DVB-T/C/S teknik fra broadcaster til forbruger, samt løsninger ved forstyrrelser og interferens fra nabolande.

 Michael har siden 2007 serviceret branchen som Co-redaktør på SI-Online (satellit information), og han er kendt for sin viden og sit arbejde i branchen.

 Michael har til dags dato været ansat i hos en større producent af antenner, hvor han primært har haft ansvaret for at udvikle LTE filtre, TV antenner samt meget store antenner til særlige statslige og internationale formål.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokal opfinder brandsikrer huse med solceller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER