Region Nordjylland: Alkohol kampagne skudt i gang

Region Nordjylland: Alkohol kampagne skudt i gang

2. oktober 2012 - kl. 12:43 - af

Sygehuse i Region Nordjylland er med til at sætte fokus på alkohol i forbindelse med den nationale kampagne ”Sæt proppen i”.

De næste to uger er der forskellige aktiviteter på de nordjyske sygehuse, som sætter fokus på alkohol. Patienter bliver mødt af postkort, som fortæller dem om, hvor de kan få hjælp, hvis de ønsker at snakke om deres alkoholvaner i forbindelse med indlæggelse på sygehuset.

I løbet af efteråret får personalet på sygehusene i Aalborg, Vendsyssel og Himmerland tilbud om at blive undervist i emner, der er relevante, når emnet er alkoholproblemer.
– Det er vigtigt at bakke op om den nationale kampagne, da vi i Nordjylland også oplever, at der er flere, der ønsker hjælp til at nedsætte deres forbrug, og der har været en stigning i antallet af storforbrugere af alkohol, siger Marianne Vendelbo Johansen, der sundhedsfremme-konsulent i Region Nordjylland.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedspersonalet på sygehusene drøfter alkoholvaner så tidligt som muligt ved planlægning af en operation. Det skal ske for at give patienterne den bedste mulighed for at handle.
På Aalborg Sygehus har medarbejderne i ”Sund Info” flere af disse samtaler med patienter, der ønsker at få vejledning om, hvor de kan få hjælp til at nedtrappe alkoholforbruget.

– Vi henviser ikke patienten, men vi kan tage en snak med patienten og vejlede om, hvor patienten kan få hjælp til at gøre noget ved forbruget af alkohol – for eksempel hos egen læge eller i kommunen. Vi kan også tage en god snak med patienten om, at det er vigtigt at stoppe med at drikke mindst 4 uger før en operation for at mindske risikoen for komplikationer i forbindelse med en operation, siger Lise Søndergaard, leder af Sund Info på Aalborg Sygehus.

Flere i høj-risikogruppen
Den seneste sundhedsprofil-undersøgelse fra 2010 viste, at der i Region Nordjylland er 9,3 % af den voksne befolkning, der har et høj-risikoforbrug af alkohol. Til sammenligning var der ved forrige sundhedsprofil-undersøgelse fra 2007, 8,4 % af den voksne befolkning med et høj-risikoforbrug.

– Den udvikling dokumenterer vigtigheden af at sætte fokus på nordjydernes alkoholvaner. Samtidig ved vi fra sundhedsprofilen fra 2010, at hver 4. der har et høj risikoforbrug, også har et ønske om at nedsætte sit forbrug, siger sundhedsfremmekonsulent Marianne Vendelbo Johansen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Region Nordjylland: Alkohol kampagne skudt i gang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER