2,3 millioner til bilister i Vendsyssel

2,3 millioner til bilister i Vendsyssel

24. februar 2012 - kl. 13:32 - af

PENGE TILBAGE: I GF Forsikring er det kunderne og ikke aktionærerne, som får del i årets overskud på bilforsikringen.

Har man egen bil og bor i Vendsyssel, er der god grund til at finde det brede smil frem i disse dage – i hvert fald hvis man har sin bil forsikret i GF Nord i Frederikshavn og Hjørring. I marts får de lokale GF-bilister nemlig 15 procent tilbage af den præmie, som de tidligere har betalt for deres bilforsikring i 2011. Der har været så få skader på bilerne i 2011, at det bliver til en samlet godtgørelse på 2.339.816 kroner.

Kontant belønning for god kørsel
– For hver 1.000 kroner man har betalt, får man 150 kroner tilbage, fortæller formand Jens Jørgen Vinther fra GF Nord. – Har man fx en almindelig mellemklassebil eller måske to mindre biler, bliver det til et ganske pænt beløb, som snart tikker ind på bankkontoen fra os i GF Nord, fortsætter Jens Jørgen Vinther.

En for alle-princippet
Jens Jørgen Vinther understreger, at man også får penge tilbage, selvom man har haft en skade i årets løb. For i GF’s overskudsdeling gælder princippet om ”en for alle”. Det afgørende er nemlig ikke beløbets størrelse, men selve princippet om, at det er kunderne og ikke aktionærerne, som får del i et eventuelt overskud.

Nærhed og tilgængelighed
GF Forsikring adskiller sig fra andre forsikringsselskaber på et andet vigtigt punkt. For mens andre forsikringsselskaber centraliseres med store kundecentre få steder i landet, lægger GF fortsat vægt på at være tæt på kunderne, der hvor de bor.
– Muligheden for at få personlig rådgivning er vigtig for vores kunder, og mange lægger vægt på, at de kan møde os ansigt til ansigt på vores kontorer i Frederikshavn og Hjørring, fortsætter Jens Jørgen Vinther.

143 millioner retur på landsplan
I alt betaler GF Forsikring 143 millioner kroner tilbage til bilisterne i de i alt 68 selvstændige forsikringsklubber. Kun nybilisterne, der har deres eget skaderegnskab, har haft så mange skader i 2011, at de ikke får penge tilbage. Omvendt får nybilisterne ingen ekstra regning, da GF for mange år siden har afskaffet efteropkrævning. Årets bilforsikring i GF kan altså aldrig blive dyrere, end den pris, man én gang har betalt.

Lav pris fra årets start
Men hvis bilisterne har så få skader, hvorfor så ikke bare sænke prisen fra årets start?
– Vores priser på bilforsikring er i forvejen blandt de laveste på markedet, og vi justerer priserne løbende, forklarer Jens Jørgen Vinther og slutter:
– Samtidig skal vi altid sikre os, at der er penge nok i kassen til at betale for skaderne, også selvom der skulle komme mange skader et enkelt år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '2,3 millioner til bilister i Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger