
Sig nærmer tiden hvor julekoncerterne står i kø
9. november 2011 - kl. 9:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Big Band er et af de orkestre man ikke vil undvære – men også et af de Big Band, der skiller sig markant ud fra mange andre, nemlig når man taler om
julekoncerter her i Nordjylland.
Torsdag den 15. december kan Big Bandet nemlig for 7. gang spille gang i den traditionsrige koncert under temaet “Jazz By Christmas”, og som det tidligere har været kotume, kommer der også i år en gæst “forbi”.
Big Bandet har siden oktober været i fuld gang med at opøve programmet til aftenen og glæder sig ustyrligt.
Årets gæst er Cæcilie Norby
“Nej, nu kan vi ikke holde på hemmeligheden længere. Årets gæst er ikke mindre end hele Danmarks jazzsangerinde Cæcilie Norby. Hun har gennem masser af år været kendt i det ypperlige jazzmiljø, ikke bare i Danmark men også i det store udland. Hun er og har gennem mange år været jazzsangerinde i masser af sammenhænger og med nogle af jazzens største navne. I Big Band sammenhænge har du ved mange lejligheder optrådt sammen med DR Big Band og Klüvers Big Band, og så har hun udgivet en række albums i løbet af årene. Det allerseneste Arabesque er sågar blevet nomineret til Danish Music Awards 2011 i kategorien Bedste Danske Jazzudgivelse”.
Koncerten finder sted torsdag den 15. december kl. 20.00 i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Billetter á kr. 195,- kan købes i Det Musiske Hus og på www.billetnet.dk
Der er stor interesse for koncerten og der er allerede solgt en del billetter, hvorfor Sæby Big Band opfordrer alle interesserede til holde sig til .
Cæcilie Norby kommer allerede dagen før koncerten og prøver med orkestret. Endvidere vil hun lave workshop med orkestrets rytmegruppe og øvrige vokalister. Programmet til koncerten bliver ca. 20 numre, hvoraf en del vil være kendte juletemaer arrangeret for Big Band. Andre numre bliver fra Cæcilie Norbys øvrige repertoire. Og andre igen nogle af Big Bandets featuring, således bliver der det dels en koncert featuring Cæcilie Norby, men hvor også instrumentalnumre bliver fremført, ligesom orkestrets øvrige sangere kommer på banen, både med og uden gæst.
Koncerten er chancen her til jul for at opleve et veloplagt nordjysk big band i Frederikshavn med en stor dansk kunstner. Orkestret har været heldige og ser man Cæcilie Norbys koncert program igennem finder man ganske sjældent at hun optræder med amatørorkestre. Se meget mere på Sæby Big Bands hjemmeside www.saebybigband.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sig nærmer tiden hvor julekoncerterne står i kø' til en bekendt