Danmarks udsendte mindes og hyldes
3. september 2010 - kl. 0:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 5. september er national flagdag for Danmarks udsendte. Den nationale flagdag for Danmarks udsendte vil fremover være en årligt tilbagevendende begivenhed.
Holmens Kirke i København holdes der mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste, og på Christiansborg Slotsplads er der parade for de soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk, der har været udsendt i det forgangne år. Efter paraden er Folketinget vært ved en reception for det seneste års udsendte på Christiansborg Ridebane.
De faldne mindes
Foruden pårørende deltager det officielle Danmark med repræsentanter fra kongehus, Folketinget og ministre i spidsen under mindegudstjenesten i Holmens Kirke, hvor samtlige navne på faldne de seneste 12 måneder i international tjeneste vil blive læst op.
Parade på Slotspladsen
Efter mindegudstjenesten er der parade på slotspladsen foran Christiansborg Slot. Soldater, hjemmeværns- og beredskabsfolk, der har været udsendt i det forgangne år, vil være opstillet til parade sammen med et æreskommando fra Den Kongelige Livgarde. Bl.a. folketingets formand Thor Pedersen taler til paraden.
Folketinget vært ved reception
Folketinget er vært ved en reception for Danmarks udsendte, pårørende til dræbte udsendte danskere og Folketingets medlemmer m.fl. i Rigsdagsgården på Christiansborg Slot.
På billedet herunder ses tre af de udsendte soldater, deriblandt en Sæbynit, som rejste ud for kort tid siden.
En kommentar til “Danmarks udsendte mindes og hyldes” under annoncerne.
Fra venstre er det: Heidi, Martin og Tobias (fra Sæby)