
Udflugt til……Fårup Sommerland!
12. juni 2010 - kl. 13:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det hele er nemt og på børnenes præmisser
Sidste år havde Albæk Venstrevælgerforening, der primært dækker den gamle Albæk Kommune med landsbyerne Præstbro, Lyngså og Voerså, succes med arrangement af en tur for børnefamilier, bedsteforældre, venner, bekendte og andre interesserede til Fårup Sommerland.
Succesen gentages igen i år, og lederen af turen er byrådsmedlem Mogens Brag, der dog understreger, at det ikke skal handle et eneste ord om politik, men det kun er børnene, der bliver sat i højsædet denne dag med en supergod fælles legedag på Danmarks største legeplads. Alle er velkomne undrestreger han.
Det hele er arrangeret, så det er nemt og uforpligtende. Turen finder sted torsdag 1. juli uden aftalt mødested, transport og afrejse.
Det foregår ved, at man sender en sms til Mogens Brag på mobiltelefon 61 65 93 40. Her meddeler man, om familien gerne vil med og eventuelt ønsker en kop kaffe og et stykke kage ved 15-tiden, hvorefter Mogens Brag vil sørge for at medbringe dette hjemmefra.
Tekst og foto. Cille Strøm.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udflugt til......Fårup Sommerland!' til en bekendt