Kæledyr og andet godtfolk beskues

Kæledyr og andet godtfolk beskues

8. juni 2010 - kl. 0:48 - af

Der er dømt ægte dyrskuestemning på Bødkergården lørdag den 12. juni, hvor børnene stolt viser deres kæledyr frem til bedømmelse og præmiering.

Det er dejligt at have kæledyr, og når de så også må blive vist frem og få ros, så er glæden ekstra stor. Den glæde bliver publikum heller ikke snydt for i år, og heller ikke børnenes glæde over at stå på en scene med spændte forventninger, når der skal optrædes for resten af familien i Live fra Bødkergården.

Inden programmet når til den del er Bødkergårdsmesterskabet afviklet. Det er en dyst mellem flere af gårdens ansatte og børnenes forældre i discipliner, der nok aldrig når ind på de store sportsarenaer, men ganske underholdende plejer det at være.

De lokale brandmænd har lovet at komme med brandbilen, og det er altid populært. Det samme er de lokal gymnaster, som også har lovet at komme med en lille opvisning.

Hvis ting og sager er ved at sprænge de hjemlige rammer, så er det måske nu, der skal satses på et lille raskt udsalg i en krambod på dyrskuet, hvor det er muligt for at gøre en god handel, alle kan være med.

Hele dagen kan der også købes forskellige lækkerier i form af både is, mad og drikkevarer. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at aflægge besøg på Bødkergården denne dag, lyder det fra arrangørerne Bødkergårdens Venner. Vi synes selv, at det er en rigtig hyggelig dag, og vi ved at både børn og voksne på gården ser frem til denne dag med store forventninger. En støtte til dyrskuet er også en støtte til gårdens dyrehold i det næste år, lyder den afsluttende bemærkning.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kæledyr og andet godtfolk beskues ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger