
Dom i sagen om nabostrid i Frederikshavn Boligforening
19. maj 2010 - kl. 12:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er nu faldet dom i den tidligere omtalte sag om nabostrid, fortæller en kilde til SaebyAvis.dk. Skadevolder skal betale 6.000 kr. til dækning af div. skader og har derudover fået en bøde på 2.000 kr. Hans lejemål i Frederikshavn Boligforening er dog stadig gældende.
Men det ser ikke ud til at sagen stoppe her – skadevolder er åbenbart meget vred – og er nu begyndt at råbe efter naboen og genere dennes børn.
Flere af naboerne overvejer nu at indgive en samlet klage til Frederikshavn Boligforening.
SaebyAvis.dk har kontaktet boligforeningen for at få en kommentar til sagen, og her udtaler Forretningsfører Kim Madsen, at man endnu ikke har modtage en officiel besked vedr. dommen, og at man så lang tid politiet er inddraget, ikke kan gøre noget.
Da vi forelægger Kim Madsen, at flere af naboerne har tænkt sig at indsende en samlet klage, fortæller han videre, at såfremt det sker, vil man tage en snak med de implicerede parter. Derefter vil vi bede beboervejlederen forsøge at mægle mellem parterne og at løsne stemningen og genskabe et godt bomiljø, til gavn for alle. Hjælper dette ikke må sagen tages op derfra, slutter han.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dom i sagen om nabostrid i Frederikshavn Boligforening' til en bekendt