Så er den gal med råvildtet endnu engang
15. maj 2010 - kl. 0:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Denne gang er ca. 25 stk. råvildt blevet dræbt på nordjyske motorvejen indenfor få dage.
Det er ikke tidlige oplevet, at så meget råvildt er blevet dræbt på så kort tid, oplyser Allan Bruun Rasmussen, der er vildtkonsulent hos Falck, til P4 Nordjylland.
En af årsagerne kan være, at der sidste år var ekstraordinært mange rålam. Disse bliver netop nu skilt fra deres mødre, fordi de nu har nyfødte lam.
Rålammene fra sidste år er uerfarne og stressede og farer forvildede rundt og har ikke styr på tiden, som det mere erfarne råvildt, og derfor krydser de vejene på de forkerte tidspunkter – hvor det normalt er ved morgengry og i skumringen.
Det giver mange dødsfald blandt råvildtet og også mange person- og materielskader.
Kilde: TV2Nord
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er den gal med råvildtet endnu engang ' til en bekendt