
Park og Vej maler blomster på vejbanen
13. maj 2010 - kl. 11:56 - af Henrik Christensen
Som et spændende og anderledes projekt, har Park og Vej søsat et internt projekt mellem medarbejderne i Park og Vej Frederikshavn.
Kort fortalt vil man gerne opfordre medarbejderne til at være kreative på deres arbejde, udtaler Steen fra Park og Vej, og det illustreres lige nu ved at der rundt om i kommunen bl.a. i Sæby, bliver malet blomster på kørerbanen under temaet 1000 blomster springer ud. Vi ved jo alle, at de blomster der er malet på asfalten ikke skal vandes og holdes, fortæller Steen videre, og det er identisk med, at vi skal klare flere opgaver på fære hænder og ligeledes løse opgaverne lettest og billigst muligt, uden at det går nævneværdigt udover kvaliteten.
Vi skal naturligvis også spare, så en kombination af gode og kreative medarbejdere der har glæde ved medindflydelse på deres arbejde, er en del af målet med de ting, der sker lige nu og frem af rettet hos os, fortsætter Steen fra Park og Vej i Frederikshavn Kommune. Nogen synes måske, det virker lidt åndsvagt at male blomster på asfalten, men det skal virke som inspiration til fremtidige udsmykninger, der ikke kræver tilsyn og vedligeholdelse i vores kommune, slutter han.
Blomsterne kan bl.a. ses i rundkørslen ved slagteriet, på Kjeldgårdsvej, på Lille Nytorv, men også i Thorshøj, ØsterVrå og Jerup.
En kommentar til “Park og Vej maler blomster på vejbanen” under annoncerne.
Virkeligt smart… godt tænkt! : —-)