Se Frederikshavn kommunes info til borgerne her
5. maj 2010 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Borgmesterens træffetider i maj måned
Skagen Rådhus:
Tirsdag den 11. maj kl. 13.00 – 14.30
Sæby Rådhus:
Onsdag den 12. maj kl. 11.30 – 13.00
Aftal et møde med borgmesteren ved at kontakte borgmestersekretær Lene Axelsen på tlf: 9845 9005 eller e-mail: leax@frederikshavn.dk
Udover ovennævnte tider i Skagen og Sæby er man altid velkommen til at aftale et møde med borgmesteren på hans kontor i Frederikshavn.
Miljøgodkendelse af husdyrproduktion på Hybholtvej 16, 9352 Dybvad
Frederikshavn Kommune har meddelt miljøgodkendelse til en husdyrproduktion på 417,2 DE (dyreenheder) svin bestående af 1.150 årssøer, 32.800 smågrise og 1.550 slagtesvin på ejendommen Hybholtvej 16, 9352 Dybvad. Der er tale om en udvidelse af produktionen fra 224,7 DE svin, bestående af 550 årssøer, 14.950 smågrise og 950 slagtesvin. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny sostald samt en ny gylletank i tilknytning til de eksisterende bygninger på Hybholtvej 16.
Afgørelsen er truffet i henhold til § 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Vil du vide mere
Kontakt Frederikshavn Kommune, Myndighedsafdelingen på Ålborgvej 93 i Sæby.
Vil du klage over afgørelsen
En evt. klage skal være skriftlig og skal sendes til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 2. juni 2010.
Teknisk Forvaltning, Myndighedsafdelingen
Landzonetilladelse
Frederikshavn Kommune har i henhold til Planlovens § 35 meddelt landzonetilladelse til følgende:
Opførelse af legeplads på ejendommen beliggende Toften 1, matr. nr. 6 x, Lyngså By, Albæk samt anvendelse af en del af matr. nr. 6 bb, Lyngså By, Albæk, Bakkevang 3 til boldspil.
Ombygning af eksist. driftsbygning til værelser til ferieudlejning samt lovliggørelse af udvidelse af boligarealet for stuehuset på ejendommen beliggende Østkystvejen 85, matr. nr. 5a, Lyngså By, Albæk. Det samlede boligareal for stuehuset er herefter 275 m².
Opførelse af ny bolig og udhus på ejendommen beliggende Ørtoftvej 105, matr. nr. 4 a Ll. Ørtoft By, Volstrup sogn. Boligens areal bliver ca. 140 m² og udhuset ca. 70 m². Den eksisterende bolig og udhuse nedrives.
Vil du vide mere?
Om tilladelsen, kan du henvende dig til Teknisk Forvaltning, Byggemyndighed på tlf. 98 45 61 93.
Vil du klage over afgørelsen?
Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet af enhver, der må antages at have en retlig interesse i sagens udfald. Klagen skal være modtaget i Frederikshavn Kommune senest den 2. juni 2010. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn eller e-mail til post@frederikshavn.dk.
Kommunen videresender klagen til Naturklagenævnet, som opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klagen. Behandling af klagen påbegyndes ikke, før betalingen er modtaget. Gebyret tilbagebetales, såfremt der opnås helt eller delvist medhold i klagen.
Teknisk Forvaltning
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Se Frederikshavn kommunes info til borgerne her' til en bekendt