Tour de Pedal kom flyvende fra start
29. april 2010 - kl. 0:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Firma Idræt startede tirsdag årets Tour de Pedal. Vejret var som skabt til en frisk motionstur på cykel. Turen på 12 km. gik fra klublokalerne ad Sæbygårdvej, Rolykkevej og Frederikshavnsvej til sommerhusområdet nord for Sulbæk, gennem området til Hedehusene og tilbage ad Sæbybanestien.
Der var i alt 76 deltagere, blandt deltagerne, blev der trukket lod om præmier skænket af Cykelgården v/ Ole Nielsen.
Vinderne blev: Annie Nielsen, Rådhusvej, Gurli Christensen, Hans Dyres Vej, Arne Pedersen, Henrik Ibsensvej, Birthe Kristiansen, Elisabeth Billes Vej, Anders Christensen, Hans Dyres Vej, Betty Lauridsen, Chr. Pedersens Vej, Henning Eduardsen, Otto Banners Vej, Eva Thygesen, Kornblomstvej, Finn Pedersen, Solsbækvej, Carl August Christensen, Parallelvej, Anette Pedersen, Peder Munks Vej og Birte Poulsen, Kløvermarken.
Onsdag den 28. er der ringcykling med vendepunkt i Sulbæk, hvor Sæbybanestien krydser Gadholtvej. Torsdagens vendepunkt er ved Klatrecentret i Ørtoft.
På tirsdag den 4. maj er der atter cykelarrangement fra klublokalerne på Sæbygårdvej. Turen vil blive tilrettelagt således at den kan afkortes, så dem på de små cykler kan deltage.
Onsdag den 5. maj vil der være vendepunkt ved Modelflyveklubben på Ørhedevej og torsdag den 6. maj vil vendepunktet være Understed Kirke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tour de Pedal kom flyvende fra start' til en bekendt