Så kom foråret og turisterne til Sæby

Så kom foråret og turisterne til Sæby

4. april 2010 - kl. 0:05 - af

En fantastisk påskelørdag blev det til for både de handlende og forretningerne i Sæby. Solen skinnede flot og ingen
kunne undgå at fornemme at foråret og forhåbentlig også bedre og lysere tider er på vej. Ingen kan vel sige sig helt fri for bekymringer efter en lang vinter, som bestemt ikke er blevet kortere af den megen sne og den igangværende og forhadte krise.
Så der var masser af glade mennesker og fuglefløjt i luften, da et skønt påskearrangement blev afviklet på Torvet denne lørdag i april.

75 børn brugte formiddagen på at male deres helt eget påskeæg. Det blev til mange flotte kreationer, og fantasien fik frit løb. Som belønning for det flotte arbejde, fik alle børnene et chokoladeæg med hjem.

Der var også rigtig mange, der deltog i gættekonkurrencen om, hvor mange æg der var i glasset. Her var mange forskellige bud – alt fra 30 til 745 – det rigtige svar var 183. Der var dog ikke nogen der gættede det nøjagtige antal, men Sunniva Tutino fra Norge, som er på ferie i sit sommerhus på Kratvej, var tættest på med sit bud på 185. Dermed vandt hun gavekortet på kr. 500,- til en af Handelsstandsforeningens forretninger.

Tenna Petersen på Priorvang vandt gavekortet på kr. 300,-. Det bragte stor glæde – ”Det er som at få en tidlig fødselsdagsgave, jeg fylder nemlig år på tirsdag” -fortalte Tenna.

Claus Hansen fra Strandgården, blev endnu en glad vinder af et gavekortet på kr. 200,-. Han modtog den glade nyhed midt under en påskefrokost.

Det store påskeæg blev vundet af Emil Erbs på 10 år. Han bor i Fredericia, men er med sin far, mor og lillesøster på ferie i mormors sommerhus i Sæby.

Der var lykønskninger til alle fra Sæby Handelsstandsforening.

Næste børnearrangement på Torvet i Sæby, er børneloppemarkedet den 15. maj. Vel mødt!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så kom foråret og turisterne til Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER