
Ugens påske buket fra Bellis Blomster går til:
29. marts 2010 - kl. 9:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Denne uge buket går til: Hanne Legaard Hansen
SaebyAvis modtog for et par uger siden en opfordring med ordlyden:
Jeg er simpelthen nød til at “anmelde” denne person ;o) Hanne Leegård Hansen, administrator af Natteravnene i Sæby. Hun sidder med planlægningen af alle natteravnenes ture, og får hver eneste måned, et kæmpe puslespil til at gå op, således de omkring 40 natteravne, der er i Sæby, kommer afsted, på det antal ture, som de ønsker i hvert kvartal. Jeg ved at hun, udover at gøre dette fantastiske – og ganske frivillige arbejde, også selv ofte træder til, hvis der er afbud og sygdom hos “ravnene”, således de planlagte ture bliver genneført, istedet for aflyst! De gule jakker gør en stor forskel i Sæbys natteliv, og giver de unge en stor tryghed, i forhold til, at der altid er nogle voksne, der kan hjælpe dem, hvis der opstår behov for dette.Hanne er en ildsjæl og det er faktisk ikke kun hos natteravnene, at hun bruger sin fritid, hun er også en af drivkrafterne bag SBBC 77 – Sæby Basket Ball Club, hvor hun ved hvert eneste stævne, stiller an og står for både bagning og salg af hjemmebag, pølser o.lign i klubbens lokaler i Sæby Fritidscenter. Hanne er altid glad og hjælpsom, hun er et meget nærværende menneske, der i den grad fortjener en af de smukke buketter fra Bellis Blomster. Venlig Hilsen “En der er så heldig, både at være natteravn og have et barn der spiller i SBBC 77” – og nyder godt af Hannes entuiasme begge steder ;o)
Ugens flotte buket kan købes hos Bellis Blomster for ca. 300 kr
Har du lyst til at sige tak, undskyld eller jeg elsker dig, helt gratis?
Hvem rydder op efter festen, klapper stolene sammen efter ”Bamse” koncerten i Syvstenhallen. Hvem er det der altid stiller op, når børnene er syge, og man skal på arbejde???
SaebyAvis.dk laver i samarbejde med Bellis Blomster, en super måde at sige tak på!
Lav en lille beskrivelse af, hvorfor du vil sig tak, undskyld eller bare jeg elsker dig!
SaebyAvis.dk afleverer buketten til modtageren og bringer et billede af den glade modtager i avisen.
Du sender os bare en mail og vi vælger ugens Heldige !
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ugens påske buket fra Bellis Blomster går til:' til en bekendt