Manglende forhandlingsvilje koster arbejdspladser

Manglende forhandlingsvilje koster arbejdspladser

22. marts 2010 - kl. 13:55 - af

Manglende forhandlingsvilje kan koste nordjyske arbejdspladser, på Danish Crown’s slagteri i Sæby.

Det lykkedes ikke DI og Fødevareforbundet NNF at nå en aftale om en ny overenskomst hos forligsmand Asbjørn Jensen. Til det sidste var der for langt mellem parterne, og det koster nu de første danske arbejdspladser.

Det er dog på nuværende tidspunkt ikke besluttet om hvor der skal fyres folk, men slagteriet i Sæby er også i farezonen.

Umiddelbart før første møde hos forligsmanden blev der ellers holdt et ekstraordinært møde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen i Danish Crown, og her understregede tillidsrepræsentanterne igen, at de stod enstemmigt bag en hensigtserklæring om en 0-lønsregulering for 2010-2012 og en begyndelsesløn for nye medarbejdere.

Under forhandlingerne valgte Fødevareforbundet NNF at sidde hensigtserklæringen fra et stort flertal af medlemmerne på overenskomstområdet overhørig.

– Vi havde sammen med tillidsrepræsentanterne stillet vores ejere og medarbejdere i udsigt, at vi i fællesskab ville finde en løsning, der bragte os tættest muligt på målet i DC Future. Senest på repræsentantskabsmødet i begyndelsen af februar, hvor alle tillidsrepræsentanterne var til stede. Derfor er jeg også både overrasket og skuffet over, at Fødevareforbundet NNF ikke lytter til deres medlemmer, siger CEO i Danish Crown Kjeld Johannesen.

En 0-lønsregulering var et af flere elementer, der skulle sikre DC Future planens opfyldelse. Danish Crown må derfor nu tage de første skridt i plan B, der koster danske arbejdspladser.

– Inden for ganske kort tid må vi sige farvel til de første knap 600 medarbejdere på slagterierne. Det er rigtig ærgerligt, at man tilsyneladende ikke har forstået sagens alvor, for uanset hvordan så skal vi nå de mål, vi har stillet ejerne i udsigt, siger Kjeld Johannesen.

– Jeg er ligeledes overrasket over, at man fra NNF’s side ikke mener, at en ekstraudgift på 50 mio. kr. gør nogen forskel. Det her er jo ikke et spørgsmål om at redde virksomheden Danish Crown, men det er et spørgsmål om, hvorvidt arbejdspladserne i Danish Crown er i Danmark eller i andre lande, siger Kjeld Johannesen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Manglende forhandlingsvilje koster arbejdspladser ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger