
Denne uges påske buket fra Bellis Blomster går til:
17. marts 2010 - kl. 9:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Denne uge buket går til: Gitte Larsen
SaebyAvis modtog i sidste uge en opfordring fra
Lisa Farum Kristiansen, LOOP i Sæby.
Hun skriver:
Jeg har et forslag til ugens buket, som ligger i den mere humoristiske kategori.
Gitte Larsen, Grønhedevej 38, 9300 Sæby skal have ugens buket, da hun helt klart er en sand dyreven.
Gitte Larsen træner i LOOP hver mandag onsdag og fredag, og er altid meget præcis med at være her, når vi de dage lukker op klokken 7.
I dag onsdag den 10.3-2010 kommer Gitte “for sent”, og jeg spørger hende hvorfor? Hvortil Gitte svarer: Det gætter du aldrig! Mit svar er: Hvad har du kørt ned? ( hvilket er et rent gæt, da jeg har set Gitte parkere:-) Det viser sig, at hun rent faktisk har kørt et rådyr ned, som hun vælger at putte ind bag i bilen, da det ser lidt groggy ud. Men da Gitte begynder at køre, går dyret amok bag i bilen.
Så jeg synes, at Gitte har fortjent buketten, da hun er den eneste jeg har hørt om, som har påkørt et rådyr, og så har fået buler INDVENDIG i bilen:-)
Slutter Lisa Farum Kristiansen.
Vi synes denne sande dyreven har gjort sig fortjent til ugens buket, da der jo ikke hersker tvivl om at en påkørsel indefra kan vise sig at være rå-dyr!
Ugens påske buket indeholder: Kleopetra nål, calla, craspedia, gæslinge grene, mimosa, gerbera, solsikker, løg og hyldegrene. Buketten kan købes hos Bellis Blomster for ca. 300 kr
Har du lyst til at sige tak, undskyld eller jeg elsker dig, helt gratis?
Hvem rydder op efter festen, klapper stolene sammen efter ”Bamse” koncerten i Syvstenhallen. Hvem er det der altid stiller op, når børnene er syge, og man skal på arbejde???
SaebyAvis.dk laver i samarbejde med Bellis Blomster, en super måde at sige tak på!
Lav en lille beskrivelse af, hvorfor du vil sig tak, undskyld eller bare jeg elsker dig!
SaebyAvis.dk afleverer buketten til modtageren og bringer et billede af den glade modtager i avisen.
Du sender os bare en mail og vi vælger ugens Heldige !
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Denne uges påske buket fra Bellis Blomster går til:' til en bekendt