Vi har brug for flere svar på hvordan du har det

Vi har brug for flere svar på hvordan du har det

9. marts 2010 - kl. 0:03 - af

3.500 borgere i Frederikshavn kommune har fået stillet en række spørgsmål til deres sundhed og trivsel i sundhedsundersøgelsen ”Hvordan har du det?”. Borgerne har været gode til at svare, men der mangler stadig en del svar. Derfor får de en venlig påmindelse om at deltage i den anonyme undersøgelse.

Frederikshavn Kommune sendte i begyndelsen af februar et spørgeskema til 3.500 borgere, hvor borgerne blev spurgt om deres trivsel, sundhed og sygdom. Antallet af foreløbige svar på knap 50 procent er ganske flot, men kommunen opfordrer nu til, at de resterende borgere også sender deres svar:

– Det er især svar fra mænd i alderen 16 til 40 år, der mangler. Derfor opfordrer vi til, at de også bruger tiden på at svare, hvordan det går, siger Birgitte Kvist, der er leder af Sundhedsfremme- og Forebyggelsesafdelingen i Frederikshavn Kommune.

Deltagerne i sundhedsundersøgelsen ”Hvordan har du det?” er sikret anonymitet. Det vil sige, at oplysningerne udelukkende anvendes til statistik.

– Resultatet af undersøgelsen skal vi bruge til at målrette vores sundhedsindsats i kommunen og de tilbud, vi giver borgerne. Derfor er alle svar lige vigtige, pointerer Birgitte Kvist.

Blandt de indkomne svar bliver der trukket lod om tre pengepræmier på henholdsvis 12.000, 8.000 og 5.000 kroner og desuden tre iPod Touch.

De borgere, der ikke har svaret, får i disse dage en påmindelse og et nyt spørgeskema, hvis det oprindelige er blevet væk. Desuden medfølger en adgangskode, så man kan udfylde spørgeskemaet på nettet.

Undersøgelsen gennemføres i hele landet og i Nordjylland af Region Nordjylland og de nordjyske kommuner.

Læs mere om sundhedsundersøgelsen: www.hvordanhardudet.rn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi har brug for flere svar på hvordan du har det' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER