
Vise og syng sammen aften i Voerså
5. marts 2010 - kl. 6:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Stensnæsskolens forhal danner torsdag 11. marts rammen om vise og syng sammen aften.
Det er et samarbejde mellem Albæk og Lyngså menighedsråd, Voerså Borgerforening, Den lokalt forankrede folkeskole og Visens Venner, Aalborg, der får denne aften til at lykkes.
Der vil bl.a. komme besøg fra Sæby scenens kor, som ledes af Bjørn Lundby.
Bjørn Lundby sørger ligeledes for musikken til fællessangene på elklaver og vil også akkompagnere solisterne fra Visens Venner i Aalborg.
Arrangørerne håber, mange vil deltage og dermed benytte lejligheden til en hyggelig aften med masser af sange og viser.
Som altid er der kaffe og kage i pausen, så mund og gane kan smøres til endnu en omgang visesang og musik.
Dette arrangement løber af stablen 2 gange årligt og finder sted i marts og oktober.
Alle opfordres til at møde op, hvis man har lyst til at høre sange og viser i fællesskab med andre.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vise og syng sammen aften i Voerså' til en bekendt