Dansk mesterskab i supportfodbold til Voerså
16. februar 2010 - kl. 17:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag 9. januar afvikledes det Nordjyske mesterskab i AAB supportfodbold i Ålborg.
Et hold bestående af unge fodboldspillere fra Voerså IF stillede op og vandt rub og stub – akkurat lige som sidste hvor de også vandt det nordjyske mesterskab og senere blev danske mestre.
Holdet forsvarede sit danske mesterskab lørdag 13. februar i Jelling, hvor de stillede op for AAB.
I de tre første kampe mødte holdet AGF, FC Midtjylland og Vejle, der alle blev besejret.
I semifinalen mødte holdet Silkeborg, der blev slået 6 – 4.
Herefter var det finale, og det var mod selveste FCK København.
Resultatet i den ordinære kamp endte 3 – 3, og herefter skulle der spilles omkamp til først scorede mål.
Nogle få minutter inde i omkampen fik Voerså IF- AAB tilkendt et straffespark, som Kasper “Gus” Kristensen scorede sikkert på.
Mesterskabet fra sidste år var hermed forsvaret.
FEP
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dansk mesterskab i supportfodbold til Voerså' til en bekendt