Café Mandfred er klar med et godt tilbud
10. februar 2010 - kl. 0:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Østervrå Frikirke er klar med spændende og inspirerende tilbud til kvinder i alle aldre om at sætte hinanden stævne i Café Mandfred.
Café Mandfred skal tages helt bogstaveligt, her er kun adgang for piger, og opfordringen er klar og helt personlig til hver enkelt kvinde. De opfordres alle til at bringe veninden, mor, svigermor, nabo, kollega kort sagt alle kvinder mellem 30 og 90 er velkomne i den mandefri café.
Karriereskifte
Lørdag formiddag den 27. februar gæster Anne-Marie Vinther, Frederikshavn Østervrå. Hun fortæller i sit indlæg, der har fået overskriften ”Karriereskifte”, om hendes eget personlige skifte. I en moden alder skiftede dagens gæst jobbet som fysioterapeut ud med præstejobbet, og det fortæller hun om i en spændende beretning.
Årene i Rwanda
Sinne Christensen, Skørping fortæller om årene i Rwanda sammen med mand og børn. Hendes hjerte brænder stadig for det lille fattige land, som familien måtte forlade og vende hjem til Danmark, da der udbrød borgerkrig i Rwanda. Det er lørdag den 22. maj. Der har tidligere været meldt en anden dato ud for Sinne Christensens besøg, men den er altså ændret til ovenstående.
For begge arrangementer gælder, at der indledes med brunch bestående af lækre hjemmelavede retter i massevis. Hertil serveres juice, kaffe og te. Det hele fås til en meget fornuftig pris. Café Mandfred holder til i kirkens lokaler på Hjørringvej 426 i Østervrå.
Tilmelding til de to arrangementer kan ske til Mette Mose Nielsen eller Susanne Andersen.
Skriver Åse Bakland
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Café Mandfred er klar med et godt tilbud' til en bekendt