Standerhejsning også i Voerså IF

Standerhejsning også i Voerså IF

9. februar 2010 - kl. 6:00 - af

Klubbens herreseniorer mødte lørdag 6. februar til udendørs fodboldtræning under ledelse af Carl Søndergaard, Dronninglund.

22 herreseniorer var mødt frem denne dag og efter behørig flaghejsning blev alle sendt på en stroppetur hele to gange. Ud på Ny Havn og vende to gange var ordren fra træneren. En strækning på omkring 5 km i alt. Her var der ingen slinger i valsen – 53 årige Carl Søndergaard løb selv med.
Træneren var dog ikke den ældste, 54 årige Johan Berg Jensen var også mødt op og tog turen sammen med de unge.
Voerså IFs 52 årige formand, Ole Kristensen, tog også turen sammen med de unge, men kom sidst i mål.
Nogle af de unge fodboldspillere havde med traktor ryddet et stort område for sne så der kunne spilles fodbold. I mellem iden var der faldet isslag så det var alt for farligt. I stedet kommanderede træneren alle ud i en halv meter sne med bold.
Blev der spillet fodbold?
Nej det kan man vist ikke kalde det, men en rigtig god gang snepøl blev det til.
Alle fik musklerne løst op, varmet godt igennem og efter det varme bad i klubhuset blev der serveret klarsuppe med boller til alle.
Voerså IFs herreseniorer stiller i år med to hold i serie 5. Målsætningen er klar. Oprykning til serie 4 er kravet til førsteholdet, mens andetholdets målsætning er at blive i serie 5.
Foto og tekst: Frilev Emil Pedersen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Standerhejsning også i Voerså IF' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger