Overskydende midler fra Seniorklub fordeles
6. februar 2010 - kl. 1:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De overskydende midler, fra den nu nedlagte Lyngså Seniorklub, fordeles til de øvrige foreninger og brugere af Kulturhuset Værestedet i Lyngså. Det er overladt til den afgåede bestyrelse at fordele midlerne.
I næsten et helt år kæmpede Lyngså Seniorklub for overlevelse. Problemet var, at den siddende bestyrelse efterhånden følte sig trykket på grund af alder, og mente derfor at der skulle yngre kræfter til. Flere generalforsamlinger og flere møder blev holdt, men hver gang lykkedes det ikke bare at finde bare en enkelt person, der ville gøre et stykke arbejde i bestyrelsen.
Lyngså Seniorklub havde 109 medlemmer ved årsskiftet, da klubben blev nedlagt og på den afsluttende generalforsamling, der blev holdt 26. januar, var mødt hele 39 af klubbens medlemmer op
Formanden Einar Frederiksen, der var stifter af Lyngså Seniorklub og formand i alle dens femten års levetid, redegjorde for samtlige aktiviteter klubben havde været involveret i det foregående år.
Kassebeholdningen var på generalforsamlingen kr. 11.257 -. Når diverse udgifter er betalt er der ca. kr. 10.000 – tilbage, og det er disse penge, den afgåede bestyrelse skal fordele.
Pengene fordeles efter særlige ønsker fra brugerne og foreningerne af Kulturhuset Værestedet og ikke til direkte driftsudgifter.
Foto og tekst: Frilev Emil Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Overskydende midler fra Seniorklub fordeles' til en bekendt