Fire fede dage med Bubber hos Hejslet

Fire fede dage med Bubber hos Hejslet

1. februar 2010 - kl. 11:26 - af

I sidste uge havde Hejslet Begravelsesforretning besøg af TV2-manden Bubber. I forbindelse med fjernsynsprogrammet: Danmark ifølge Bubber, havde teamet og Bubber et ønske om at følge en bedemand. I hans arbejde samt i ”fritiden” for at se hvordan man får en døgnvagt til at gå op med et familieliv, i en forretning, hvor alle i forvejen er i familie med far og 2 brødre ved ”roret” og deres familier til at dække baglandet.
Bubber med teamet ankom onsdag morgen kl. 8:00 hvor der blev lagt en løs plan for de følgende 4 dage. Vi startede med som vi altid gør hvis vi alle er hjemme, at kigge på hvad der skulle ske i løbet af dagen. Bubber blev først klædt på dvs. et sort jakkesæt med hvid skjorte og slips samt den uundværlige mobiltelefon når man har døgnvagt. Herefter fik han en kort rundvisning og blev sat i en rustvogn for at køre med ud til en bisættelse, først skulle kisten flyttes fra kapellet og køres over i den kirke hvor højtideligheden skulle afholdes derefter deltog Bubber i selve bisættelsen for herefter at køre blomsterne over på den kirkegård hvor de skulle være. Onsdag aften var der arrangeret fællesspisning hos mor og far for at Bubber kunne lære de forskellige familier at kende.
Torsdag morgen startede med en introduktion i uddannelsesforløbet hos organisationen: Danske Bedemænd samt en inspektion af kisterne samt i hvordan man ligger i en sådan. Herefter kørte Bubber rustvognen og var med til en bisættelse hvor der ingen pårørende var, således at han sammen med præsten og personalet måtte hjælpe med at bære kisten ud af kirken. Bubber kørte så på krematoriet i Hjørring hvor han både fik lov at se hvordan det hele fungere og sætte kisten ind i ovnen, se de implantater der bliver fjernet inden asken kommer i urnen mm. Om aftenen deltog hele teamet i en indsamlingskoncert til fordel for de nødstedte på Haiti. Koncerten var arrangeret af en af Bubber´s tutor: Frank Hejslet.
Fredag morgen var der arrangeret et møde med 2 elever fra handelsskolen, der som en del af deres uddannelse til Sosu assistenter havde valgt at skrive om døden og netop en bedemand. Desværre ønskede teamet pludselig ikke at filme netop dette. Herefter havde teamet af de pårørende fået lov til at filme en samtale omkring et dødsfald. Derefter var Bubber med for at se hvordan en bedemand kan koble af i et par Lederhosen til noget trompetmusik ved en reception hos bilfirmaet Uggerhøj. Efterfølgende var teamet med ude for at filme en kisteilægning. Aftenen gik med samtale imellem de ”4” bedemænd for at bearbejde dagens indtryk.

Lørdag var sidste dag og gik med at tage forskellige Still” billeder samt at filme lidt Motor Cross, samt noget sologang på kirkegården og diverse steder til at underlægge noget tale på filmen. Herefter blev der skrevet en sidste vilje og lavet en ”afskedsscene” før teamet tog mod København hvor Bubber skulle medvirke til indsamlingskoncerten ved DR´s indsamlings show.
Udsendelsen bliver sendt en torsdag i Maj måned.
For Hejslet begravelsesforretning har det været en stor oplevelse at have et tv-hold til at rende i hælene på os. Det har i perioder været stressende at skulle vurdere hvor meget de kunne være med til samt hvor langt vi har kunnet gå. Et tv-hold er meget ustruktureret og bruger meget tid, at få dette til at gå op med et ellers stramt tids program i det daglige har været en stor opgave for os. De har været enormt søde og rare, alle har de nydt vores mors hjemmelavede mad, især hendes fastelavnsboller har stået i højt kurs. De fandt hurtigt ud af at vi er en familie der arbejder tæt sammen og sætter en ære i at udføre et stykke seriøst og godt arbejde. I starten var det tydeligt at teamet ville arbejde på det evindelige tema at der er folk der tjener penge på døden, dette havde vi ingen problemer med at indrømme. Men efterhånden som vi talte sammen og de gik tættere ind på emnet fandt de ud af at vi opfyldte et behov overfor de pårørende samt at vi mange gange var vejleder, hjælper og psykolog. Det har været en stor oplevelse og vi håber at de får noget positivt ud af deres besøg, vi glæder os til at se resultatet i fjernsyn til maj.

(Klik på billederne for at se dem større)

5 kommentarer til “Fire fede dage med Bubber hos Hejslet” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Fire fede dage med Bubber hos Hejslet”

  • Dorthe Ramlov Nielsen

    I er en fantastisk familie, yder en rigtig god hjælp og forståelse i en rigtig svær situation. Tak for det.
    Dorthe ramlov Nielsen

  • Jørgen Jensen

    Til familien Hejslet

    Jeg glæder mig meget til at se udsendelsen til maj. Jeg er sikker på at I har behandlet Bubbers besøg med stor respekt for emnet. Det gør I jo altid, også når I involverer jer i byens liv.
    Sæby kan værer stolt af jeres deltagelse i alt “fra liv til død”.

    Mange hilsner
    Jørgen Jensen

  • Trine Kostending

    ihhhh glæder mig til at se det!!!! I kunne godt have slæbt ham med ind og bestille blomster, gik og ventede haha 🙂 Håber det har været en rigtig god oplevelse, han kunne ikke komme et bedre sted hen!

    Knus Trine

  • Steen Jørgensen

    Der er kun et at sige – I er fantastiske, som altid og altid med begge ben på jorden

    Hilsen
    Steen

  • Ali og Ingrid Jürgensen,Bad Bramstedt

    Eine richtig gutes Familienunternehmen. Die Leute können Euch vertrauen. Unsere Glückwünsche! Gruß aus Deutschland.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fire fede dage med Bubber hos Hejslet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER