
Høstfest med overnatning på skolen
25. september 2016 - kl. 12:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lokalrådet på Stensnæsskolen i Voerså havde stor succes med at indkalde til høstfest for børn og forældre fredag 23. september. Omkring hundrede børn og voksne havde tilmeldt sig arrangementet, der efter forældrenes store tilfredshed var en succes, som burde blive en tradition.
Fredag eftermiddag mødte alle ind og blev straks sat i gang med opsætning af borde og stole i skolens gymnastiksal, samt rede sovepladser op til dem der havde valgt at overnatte på skolen.
Da alt var på plads i gymnastiksalen, var der stor fællesspisning, hvor hver familie havde medbragt en ret til det fælles spisebord. Efter spisningen var der selvfølgelig festligt kage- og kaffebord, med alt hvad der hører til.
Præcis 20.00 blev der ryddet op i gymnastiksalen, og samtlige forældre fik besked på, at det var godnat, og så kunne de godt tage hjem. Dog blev der nogle få forældre, der havde nattevagten, på grund af 38 af børnene gerne ville overnatte på skolen.
I løbet af aftenen var der en del udendørsaktiviteter for børnene, der syntes, det var sjovt, selv om det også var mørkt. Blandt andet havde 6. klasse arrangeret et stjerneløb med brug af lommelygter, som alle gik op i med liv og sjæl, og samtidig fik brugt en masse krudt, inden der skulle soves.
Efter aftenens aktiviteter var der godt gang i tandbørstningen og godnat til alle.
Tidligt næste morgen var det op og deltage i fælles morgenmad, og straks herefter hentede forældrene de børn, der ikke kom med hjem om aftenen.
Tekst og foto(s) Cille Strøm
- Piger fra 3. klasse viser, hvor de skal sove.
- Flere piger gjorde klar til natten.
- Ved hjælp af lys fra forhallen blev der spillet bordtennis.
- Børnene ville gerne fotograferes sammen med skolens rumraket.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Høstfest med overnatning på skolen' til en bekendt